Medie: IS-dokumenter kan fælde danske terror-rekrutter

Tidligere PET-chef vurderer, at Københavns Politi bygger sin anklage mod ni terror-rekrutter på informationer fra lækkede IS-papirer

Ni mænd er varetægtsfængslet på begrundet mistanke om, at de har taget turen til Syrien og ladet sig hverve af IS. (Foto: Jens Dresling).
Ni mænd er varetægtsfængslet på begrundet mistanke om, at de har taget turen til Syrien og ladet sig hverve af IS. (Foto: Jens Dresling).

De lækkede dokumenter med navne på tusindvis IS-medlemmer spiller en helt central rolle i sagen mod de ni varetægtsfængslede og danske terror-rekrutter, skriver TV 2.

Angiveligt er TV 2 i besiddelse af de lækkede dokumenterer og kan ved selvsyn konstatere, at oplysninger om otte ud af de ni varetægtsfængslede optræder i dokumenterne.

Det gælder fødselsdato, helt eller delvist korrekte navne, korrekte telefonnumre på slægtninge, sammenfald mellem indrejsedato i lækkede dokumenter og dato i politiets sigtelser, og i visse tilfælde også korrekt fornavn på de unge mænds mødre.

Dokumenter står central i sagerne
På den baggrund vurderer leder af Institut for Strategi på Forsvarsakademiet og tidligere PET-chef, Anja Dalgaard, at dokumenterne spiller en afgørende rolle i sagen mod de ni varetægtsfængslede.

- Det, det peger på, er for det første, at myndighederne tillægger dem værdi, altså at de er ægte, og for det andet, at de formodentlig kommer til at spille en stor rolle i de her sager, siger Anja Dalgaard-Nielsen til TV 2.

En af ni spiller stor rolle i islamisk miljø
Det var i begyndelsen af april, at Københavns Politi anholdt de ni omtalte personer over flere omgange.

Først blev en mand ved retten på Frederiksberg varetægtsfængslet 5. april på begrundet mistanke om, at han havde ladet sig hverve af IS.

Derefter fulgte fire andre 7. april, der blev varetægtsfængslet af samme årsag, og dagen efter, 8. april, blev yderligere fire mænd også fængslet ved Retten på Frederiksberg.

Og nu viser det sig, at en af de ni mænd spiller en helt central rolle i det islamistiske miljø i København, skriver TV 2 i en anden, aktuel artikel, efter at have talt med kilder omkring de fængslede mænd.

Mediet fortæller, at manden har 'nære bånd til den dømte terrorprædikant Said Mansour, og at han er en del af inderkredsen i det islamistiske miljø i København.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere