Medie: Omar el-Hussein ville leje boliger ved Krudttønden

Den nu afdøde terrorist forsøgte at leje sig ind i lejligheder nær kulturhus inden terrorangreb

Politiets Aktionsstyrke dræbte Omar Abdel el-Hussein, efter at han havde skudt og dræbt den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan. Gense hele forløbet her. (Video: Lasse Brøndal, Caroline Clante og Mikkel Cramon (redigering) / Grafik: Mikkel Lund & Frans Wej Petersen / Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Forud for sit angreb mod Krudttønden på Østerbro 14. februar 2015 forsøgte den nu afdøde Omar el-Hussein at leje sig ind i flere lejligheder tæt på eller over for kulturhuset.

Det bekræfter flere kilder over for DR Nyheder.

Hidtil har oplysningerne været hemmeligholdt af Københavns Politi. Men de har ifølge DR Nyheders kilder været centrale for efterforskningen af angrebet.

Omar el-Hussein skød mod kulturhuset med automatvåben, mens der blev afholdt et arrangement med den svenske satiretegner Lars Vilks under overskriften 'kunst, blasfemi og ytringsfrihed'.

Lars Vilks er blandt andet kendt for en tegning af profeten Muhammed.

Ved attentatet dræbte Omar el-Hussein filmmanden Finn Nørgaard. Flere timer senere - natten til den 15. februar - skød og dræbte han desuden vagten Dan Uzan uden for den jødiske synagoge i Krystalgade i København.

Artiklen fortsætter under billedet...

Finn Nørgaard blev dræbt i forsøget på at stoppe Omar Abdel El-Hussein ved Krudttønden på Østerbro. Foto: Privat
Finn Nørgaard blev dræbt i forsøget på at stoppe Omar Abdel El-Hussein ved Krudttønden på Østerbro. Foto: Privat
 

Den franske ambassadør tager langt tilløb, når han skal huske tilbage på de rædselsfulde sekunder og minutter, hvor 22-årige Omar El-Hussein stod kampklædt udenfor kulturhuset.
- Jeg vil ikke være fange af mine ord. Jeg vil være sikker på, at jeg siger, hvad jeg følte. Nogle gange, når du fortæller en historie mange gange, bliver den måde, du fortæller historien, din erindring. Jeg vil gerne fortælle det her, som om det er første gang, jeg fortæller det. (Foto: Jonas Olufson) Terror - 12. feb. 2016 - kl. 21:01 Frankrigs ambassadør: Jeg var sikker på, jeg skulle dø

Ville leje via Airbnb
Under det, der blev en 13 timer lang menneskejagt, sårede Omar el-Hussein seks politibetjente.

DR Nyheder har talt med to af de personer, hvis lejligheder Omar el-Hussein forsøgte at leje via udlejningsportalen Airbnb.

De ønsker begge at være anonyme, men DR Nyheder har set dokumentation for henvendelserne på Airbnb.

Omar el-Hussein oprettede således i ugen op til angrebet en falsk profil på udlejningsportalen og søgte over to dage målrettet efter lejligheder med blandt andet udsigt til Krudttønden.

Til en af udlejerne skrev Omar el-Hussein, at han var studerende og havde brug for lejligheden til sine 'studier'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dan Uzan var vagt ved en Bat Mitzvah, da Omar Abdel El-Hussein skød ham på klos hold i hovedet. Dan Uzan blev dræbt på stedet. Foto: Privat
Dan Uzan var vagt ved en Bat Mitzvah, da Omar Abdel El-Hussein skød ham på klos hold i hovedet. Dan Uzan blev dræbt på stedet. Foto: Privat
 

Krimi Øjenvidnets dramatiske beretning: Sådan blev Finn likvideret

Profil så mærkelig ud
Til en anden udlejer skrev han:

- Har du mulighed for at leje din lejlighed ud til mig i denne korte periode?

Han ønskede at leje lejligheden fra den 12. til 15. februar 2015.

Anmodningerne blev imidlertid afvist af udlejerne. De fortæller, at Omar el-Husseins profil så 'mærkelig' ud. Der var intet profilbillede eller profiltekst tilknyttet kontoen.

Omar el-Hussein blev efter sine angreb mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade dræbt af skud affyret af Politiets Aktionsstyrke på Svanevej på ydre Nørrebro. 29 af 35 skud ramte den 22-årige mand.

Københavns Politi vil hverken be- eller afkræfte DR’s oplysninger.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 3 Finn Nørgaard blev dræbt i forsøget på at stoppe Omar Abdel El-Hussein ved Krudttønden på Østerbro. Foto: Privat
2 af 3 Dan Uzan var vagt ved en Bat Mitzvah, da Omar Abdel El-Hussein skød ham på klos hold i hovedet. Dan Uzan blev dræbt på stedet. Foto: Privat
3 af 3 Politiets Aktionsstyrke dræbte Omar Abdel el-Hussein, efter at han havde skudt og dræbt den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere