Medie: Osama bin Ladens søn er død

Ifølge amerikanske kilder er Hamza bin Laden død. Om USA er indblandet i dødsfaldet, vides endnu ikke

CIA offentliggjorde i efterået 2017 hidtil hemmeligt videomateriale af Hamza bin Laden. Indtil videoen kom frem, har han kun været set af offentligheden som barn. Video: AP.

Osama bin Ladens yndlingssøn og arvtager Hamza er død.

Det skriver den amerikanske tv-station NBC.

Mediet citerer tre anonyme, amerikanske embedsmænd, der beretter, at USA modtaget efterretninger, der altså skulle gå på, at terroristens søn er død.

Efter Osama bin Laden satte sig i spidsen for Al-Queda peger alt på, at sønnen fulgte i hans fodspor.

Han har blandt andet optrådt i propagandavideoer for terrororganisationen, og da Osama bin Laden blev dræbt i 2011 blev der efterfølgende fundet breve, der peger på, at han var ved at køre sønnen i stilling til at overtage lederskabet for Al-Queda.

'Hamza bliver forberedt til en ledende rolle i den organisation, som hans far grundlagde, sagde tidligere FBI-agent Ali Soufan i 2017 i en rapport fra forskningscenteret Combating Terrorism Center. 

Det var dog først i 2014, at Hamza bin Laden officielt blev erklæret medlem af Al-Queda.

Allerede året efter opfordrede han på et lydbånd sine tilhængere til at begå terrorhandlinger i vesten.

- Vi vil fortsætte med at ramme jer i jeres lande og i udlandet, som svar på jeres undertrykkelse af Det Palæstinensiske Selvstyre, Afghanistan, Syrien, Irak, Yemen, Somalia og resten af de muslimske lande, lød det i en 21-minutter lang tale med titlen 'Vi er alle Osama'.

Allerede i en ung alder blev Hamza bin Laden introduceret til faderens terrororganisation. Privatfoto.
Allerede i en ung alder blev Hamza bin Laden introduceret til faderens terrororganisation. Privatfoto.
 

Præcis hvor gammel Hamza bin Laden nåede at blive er ikke offentligt kendt, men det menes, at han er født i 1989 og altså blev 29 eller 30 år gammel.

Om USA har spillet en rolle i dødsfaldet, er endnu uvist. Dog har USA udlovet en dusør på en million dollars for oplysninger, der kan føre til oplysninger om Hamza bin Laden.

Terror - 1. mar. 2019 - kl. 02:43 Dusør for bin Ladens søn

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere