Medie: Pædofil radiovært efterforskes for Maddies forsvinden

Scotland Yard efterforsker nu afdød pædofil radiovært for Madeleine McCanns forsvinden, hævder britisk medie

Den kendte radiovært kan måske have noget at gøre med Madeleine McCanns forsvinden. (Foto: PA & AP)
Den kendte radiovært kan måske have noget at gøre med Madeleine McCanns forsvinden. (Foto: PA & AP)

Det sendte chokbølger gennem Storbritannien, da den tidligere radiovært og britiske parlamentsmedlem Sir Clement Freud i sidste uge blev afsløret som forhærdet pædofil i et dokumentar-program.

Det skete syv år efter hans død, hvor det blandt andet kom frem, at han gennem flere år havde misbrugt en pige, han opfostrede som sin egen datter. Det kom frem også frem, at skulle han have udsat en teenagepige for en grov voldtægt, mens han var medlem af det engelske parlament.

Hans kobling til den britiske pige Madeliene McCann var dog vinklen, der for alvor vakte nyhedsinteresse. Clement Freud havde nemlig en lejlighed i Praia da Luz, feriebyen hvor den fireårige pige forsvandt for ni år siden.

Få uger efter Maddies forsvinden opsøgte Clement Freud så Maddies forældre Kate og Gerry, og de besøgte ham to gange i hans hus. Efterfølgende var han i kontakt med forældrene via e-mail og telefon.

Freuds familien afviste, at han skulle have noget at gøre med pigens forsvinden, men ikke desto mindre har politiets Maddie-taskforce 'Operation Grange' nu valgt at forfølge det nye spor.

Det mener den britiske avis Daily Telegraph i hvert fald at vide. Ifølge avisens oplysninger har to betjente fra 'Operation Grange' udspurgt et af den pædofile radioværts ofre.

Se også: Kendt radiovært afsløret som pædofil: Nu forbindes han til Maddies forsvinden

Vil ikke udtale sig
Vicky Haynes har nemlig tidligere udtalt, at hun ikke ville være overrasket, hvis han havde noget at gøre med Maddies forsvinden og dette har betjentene angiveligt udspurgt hende om i 90 minutter. 

Avisen har bedt Scotland Yard om en kommentar, men de har ikke ønsket at bekræfte oplysningerne.

- Operation Grange-efterforskerne har fulgt med i de seneste spekulationer i medierne, men er ikke klar til at diskutere den igangværende efterforskning om, hvad der er sket med Madeleine McCann, lyder det i en erklæring.

Artiklen fortsætter under artiklen:

Madeliene McCann-sagen er stadig uopklaret ni år efter hendes forsvinden. (Foto: AP)
Madeliene McCann-sagen er stadig uopklaret ni år efter hendes forsvinden. (Foto: AP)

Afsløret på tv
Freud blev afsløret som pædofil for 11 dage side af den britiske tv-kanal ITV, der også var holdet afsløringen af den kendte BBC-vært Jimmy Savilles grusomme misbrug af børn gennem flere årtier.

Blandt andet stod en kvinde ved navn Sylvia Woosley frem og fortalte, at hun som 10-årig blev misbrugt af Freud på et hotel i det sydlige Frankrig i 1948.

En anden kvinde fortalte til tv-kanalens dokumentar-gruppe, at hun blev misbrugt i 1970'erne. Misbruget begyndte, da hun var 11 og fortsatte til hun var 18 år. I mellemtiden var Clement Freud medlem af parlamentet for de liberale.

Den pædofile radioværts enke har også udtalt sig om sagen:

- Dette er en meget sørgelig dag for mig. Jeg var gift med Clement i 58 år og elskede ham inderligt. Jeg er chokeret og meget ked af, hvad der er sket med de her kvinder. Jeg håber inderligt, at de nu kan få fred, sagde enken Lady Freud.

Se også: Politichef i bitter kamp mod McCann-familien: Nu får han uventet hjælp

Se også: Britisk politi: Kun en teori om Maddies forsvinden

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere