Medie: Skrækdansker i Sydafrika huggede kønsdele af levende kvinder

Den 63-årige dansker, som er blevet sigtet og anholdt for brutale sexovergreb på en række kvinder, havde angiveligt en komplet systematisk tilgang til sine forbrydelser

Privatfoto
Privatfoto

En dansker bosiddende i Sydafrika er blevet anholdt og sigtet for sexovergreb på en række kvinder.

Manden, som arbejder som våbenhandler i Sydafrika, skulle angiveligt have bedøvet og fjernet kvindernes kønsorganer, hvorefter han gemte kønsdelene i sin fryser som trofæer.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en talsmand for politiet i Sydafrika, som bekræfter at danskeren er blevet anholdt.

Ifølge det lokale medie news24 er der dog flere barske detaljer i historien.

Manden blev anholdt, da politiet var blevet informeret om, at danskeren skulle have haft billeder af flere af ofrene i sin besiddelse.

Det var hans egen kone, som tippede politiet, da manden havde truet med at skyde sin kone og deres to børn.

Danskeren skulle angiveligt tidligere have forsøgt at fjerne sin kones klitoris.

Dette billede viser danskerens hus i Sydafrika.
Dette billede viser danskerens hus i Sydafrika.
 

Fandt kønsdele i fryseren
Da politiet indtog huset opdagede de, at manden havde gemt en helt række kønsdele i sin fryser.

- Jeg kan bekræfte, at vi har anholdt en dansk mand i byen Bloemfontein i Sydafrika, fordi vi fandt 21 kvindelige kønsorganer i hans fryser, siger talsmand for South African Police Service Hangwani Mulaudzi til Ekstra Bladet.

News24 skriver videre, at danskeren har ført detaljer om samtlige kønsdele, om hvem de tilhørte og hvornår de blev fjernet.

Det formodes, at kvinderne var i live, da de blev udsat for danskerens overgreb.

Politiet fandt danskerens telefon, hvorpå der lå flere billeder af mandens ofre.

Politiet fandt også mandens udstyr, som du kan se på billedet i toppen af denne artikel. Der er tale om bedøvelsesmidler, skalpeller og andet kirurgisk udstyr.

Manden er blevet sigtet og anholdt, og han skal i retten mandag.

Intet overblik over antallet af ofre
Politiet vil nu forsøge at danne sig et overblik over, hvilke kvinder manden har udsat for overgreb.

- Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange kvinder det drejer sig om, fordi der er virkelig mange billeder. Vi er ved at forhøre ham. Det lader til, at han kendte sine ofre og vidste hvor han skulle finde dem, siger en talsperson fra politiet til news24.

Ifølge mediets kilder foretog manden sin første mishandling i 2010.

Danskerens kone skulle angiveligt have meldt sin mand til politiet tidligere på året, men på det tidspunkt blev hun blot bedt om at gå hjem igen.

Torsdag blev han anholdt.