Medie: Stein Bagger fik hjælp af skandaleramt Panama-selskab

Storsvindleren Stein Bagger har også brugt det udskældte advokatkontor Mossack Fonseca, som er udgangspunktet for det kæmpe Panama-læk

Hør mere om den kontroversielle sag her

Søndag aften kom det frem, at kendisser, fodboldspillere, topledere og rigmænd har sendt penge i skattely til Panama via det kontroversielle advokatkontor Mossack Fonseca.

Drypvis er der blevet sat navne på hovedpersonerne, og nu viser det sig, at en af danmarkshistoriens største svindlere Stein Bagger også har en rolle at spille i forhold til Mossack Fonseca.

Mange prominente personer fremgår af lækkede dokumenter fra Mossack Fonseca i Panama. (Foto: AP) Samfund - 4. apr. 2016 - kl. 10:33 Filmstjerner og præsidenter i gigantisk skattelæk

Det skriver Børsen.

Bagger, der fik syv års fængsel for milliardsvindlen i IT Factory, brugte ifølge avisens oplysninger advokatkontoret til at registrere sit og forretningspartneren Allan Vestergaards fælles selskab Agios United på Seychellerne. Dette firma ejede halvdelen af IT Factory, der på papiret var flere milliarder kroner værd, men som siden viste sig at være nul og niks-værd.

Selskabet blev oprindeligt i 2003 registreret på den lille stillehavsø Niue Island på initiativ af den tidligere Nordea-ansatte Allan Vestergaard, som fik hjælp af en af sine bekendte i Luxembourg.

Se også: Så mange danske milliarder er skjult i skattely

Advokatfirmaet Mossack Fonseca er blevet hovedperson i gigantisk skattelæk. (Foto: AP) Samfund - 4. apr. 2016 - kl. 19:53 Firmaet hele verden taler om: Her er milliardærernes skatte-troldmænd

30 mio. i udbytte

Derefter blev det i al hemmelighed flyttet til Seychellerne igennem Mossack Fonseca. Ifølge kurator på konkursboet efter IT Factory, Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, modtog Agios United 30 millioner kroner i udbytter fra IT Factory i perioden 2005-2007.

Men han fortæller, at der aldrig er kommet nogen forklaring på flytningen.

- Det har vi aldrig fået en fornuftig forklaring på. Vi prøvede at spørge ind til det, men vi tænkte også, at det nok lå relativt lige for, hvis man ønsker at skjule noget omkring ejerskabet, siger Frederiksen til Børsen.

200 millioner mangler

Boris Frederiksen og politiet mangler stadig at finde frem til de omkring 200 millioner kroner, som Stein Bagger i sin tid svindlede sig til.

Gennem årene er der fundet flere værdier i form af eksempelvis kunst og dyre ure, men størstedelen af pengene er stadig forsvundet pist væk. 

Adgang til Panama-papirer

Ekstra Bladet har ikke haft mulighed for at undersøge de 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama i skattely-skandalen.

Dokumenterne er lækket til 109 medier fra 76 lande i organisationen International Consortium of Investigative Journalists, hvor Ekstra Bladet ikke er medlem.

Danmarks Radio og Politiken er medlem af organisationen, og de har som de eneste danske medier haft mulighed for at undersøge omfang og kontekst for en dansk kobling til den internationale skattely-skandale.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere