Medier: Lærer stormer ministerium og dræber seks

Seks er dræbt og to er såret efter en lærer åbnede ild i det saudiarabiske undervisningsministerium.

En gerningsmand har torsdag affyret flere skud og dræbt seks personer i en af undervisningsministeriets afdelinger i Saudi-Arabien.

Det fortæller en saudiarabisk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tragedien fandt ikke sted på et uddannelsessted, som der i første omgang var forlydender om.

Ifølge avisen Arab News, så melder flere lokale medier, at gerningsmanden er en lærer, der stormede undervisningsministeriets afdeling med et automatvåben, og at tragedien er en del af et personligt opgør.

Myndighederne behandler skudepisoden, der fandt sted i Jizan-regionen, som en kriminel handling, og gerningsmanden er blevet pågrebet, fortæller general Mansour Turki, som er talsmand for indenrigsministeriet i Saudi-Arabien.

Han fortæller yderligere, at to personer er meldt såret.

Der har været flere voldelige episoder med døden til følge i Saudi-Arabien de seneste måneder.

Skærm

Hent flere
Hent flere