Mejet ned af bus: Hvordan overlever hun det?

Helt mirakuløst slap det kvindelige trafikoffer med livet i behold. ADVARSEL: Stærke billeder

Hvordan chaufføren kunne overse kvinden på optagelsen ovenfor er en gåde for de fleste.

En forklaring kunne være, at han var optaget af netop ikke at påkøre eventuelle cyklister til højre for sig og dermed undgå en af de berygtede højresvingsulykker, men årsagen er ikke kendt.

Det er det til gengæld, at den chokerede mand - af uvisse årsager - ikke skal forvente at blive sigtet i sagen ifølge en talsmand fra politiet i New York. Det skriver NYDailyNews.

Han kunne kort efter sammenstødet og med hænderne for munden konstatere, hvad han havde gjort, formentlig uvis om det lykkelige faktum, at kvinden formåede at overleve det grimme uheld.

Det viser de optagelser, som det nærliggende Arista Securitys overvågningskamera har filmet på tidspunktet.

Herpå kan man også se, hvordan kvinden, efter at være blevet slået omkuld, skubbes flere meter hen ad vejen, før chaufføren får slået bremserne i.

NYPD's kollisionsundersøgende hold, der normalt tager sig af sådanne anliggender, blev ikke kaldt til stedet, eftersom kvindens skader altså ikke var livstruende.

Er du ikke sart, kan du se klippet øverst

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere