Mejet ned i kirke: Her er ofrene for racistisk massakre

Den amerikanske by Charleston står sammen efter drabene på ni mennesker i en kirke onsdag

De ni ofre for onsdagens brutale nedskydning var mellem 26 og 87 år, og flere af dem var i familie. (Foto: AP)
De ni ofre for onsdagens brutale nedskydning var mellem 26 og 87 år, og flere af dem var i familie. (Foto: AP)

- En hadefuld person kom til dette lokalsamfund med en skør idé om, at han ville være i stand til at skille os, men alt hvad han gjorde var at få os til at stå sammen og få os til at elske hinanden endnu mere.

Sådan lyder reaktionen fra Joseph P. Riley Jr., der er borgmester i byen Charleston, oven på massakren onsdag aften lokal tid, der kostede ni mennesker livet ifølge nyhedsbureauet AP.

Den 21-årige Dylann Roof kom med racistiske kommentarer i ugerne op til massakren onsdag i Emanuel African Methodist Episcopal Church in Charleston, South Carolina. (Foto: AP/Chuck Burton) 112 - 19. jun. 2015 - kl. 14:28 Overlevede massakre ved at spille død

Politiet var hurtige til at konkludere, at der var tale om en hadforbrydelse, og informationerne om den 21-årige Dylann Storm Roof, der har indrømmet at stå bag drabene, bidrager også til den opfattelse.

Had mod sorte
Roofs ven Joey Meek henvendte sig til FBI, da han så billeder af Roof på overvågningskameraer, og han har beskrevet, at den nu ni-dobbelte morder tidligere har udtalt sig hadefuldt mod sorte.

- Jeg troede ikke, det var ham, jeg VIDSTE det var ham, lød det fra Joey Meek til AP, da han var blevet afhørt af efterforskerne.

21-årige Dylan Roof føres væk af myndighederne. (Foto: Todd Sumlin/TNS/ZUMA Wire) 112 - 19. jun. 2015 - kl. 15:47 USA-massakre: Dylann ville starte racekrig

I forbindelse med at den 21-årige Roof for nylig havde drukket sig fuld i vodka, havde han ifølge Meek sagt, at 'sorte er ved at overtage verden', og at 'nogen er nødt til at gøre noget ved det for den hvide race'.

Den sag valgte han altså at tage i egen hånd, da han onsdag aften sluttede sig til et møde i Emanuel African Methodist Episcopal Church, hvorefter han dræbte ni personer.

Se også: Obama er vred over endnu en skudmassakre

Amerikanske myndigheder offentliggjorde torsdag aften dansk tid identiteten på de dræbte, som siden er blevet mindet overalt i USA.

45-årige Sharona Coleman-Singleton var mor til tre og atletiktræner på den lokale High School. (Foto: AP)
45-årige Sharona Coleman-Singleton var mor til tre og atletiktræner på den lokale High School. (Foto: AP)
 
41-årige Clementa Pinckney var senator i South Carolina og var desuden pastor i kirken. (Foto: AP)
41-årige Clementa Pinckney var senator i South Carolina og var desuden pastor i kirken. (Foto: AP)

54-årige Cynthia Hurd havde gennem de seneste 31 år arbejdet som bibliotekar på Charlestons offentlige bibliotek. (Foto: AP)
54-årige Cynthia Hurd havde gennem de seneste 31 år arbejdet som bibliotekar på Charlestons offentlige bibliotek. (Foto: AP)

26-årige Tywanza Sanders havde for nylig afsluttet sin uddannelse på Allen University i Columbia, hvor han havde læst virksomhedsledelse. Han døde, da han forsøgte at redde sin tante Susie Jackson, som også mistede livet. (Foto: AP)

87-årige Susie Jackson var pensioneret og så frem til en stor familie-reunion i midten af juli. Hun var kusine til Ethel Lance, der også blev skudt. (Foto: AP)
87-årige Susie Jackson var pensioneret og så frem til en stor familie-reunion i midten af juli. Hun var kusine til Ethel Lance, der også blev skudt. (Foto: AP)

70-årige Ethel Lance havde arbejdet i kirken i over 30 år. Ifølge hendes barnebarn var hun 'familiens hjerte'. (Foto: AP)
70-årige Ethel Lance havde arbejdet i kirken i over 30 år. Ifølge hendes barnebarn var hun 'familiens hjerte'. (Foto: AP)

49-årige Depayne Middleton-Doctor var mor til fire og sang i kirkens kor. (Foto: AP)
49-årige Depayne Middleton-Doctor var mor til fire og sang i kirkens kor. (Foto: AP)
 
Ud over de afbillede ofre mistede også 59-årige Myra Thompson og 74-årige Daniel L. Simmons livet i den brutale massakre.

South Carolinas guvernør har krævet dødsstraf til Roof, der fredag formelt blev sigtet for drabene på de ni mennesker, som havde udvist tillid til ham inden massakren.

- Den mistænkte kom ind og gruppen og blev accepteret af dem, fordi de troede, han ville gøre dem selskab i at studere bibelen. Men så blev han meget aggressiv og voldelig, siger Loretta Lynch, der er offentlig anklager i sagen.

Ifølge byens borgmester er der blevet oprettet en fond til fordel for de efterladte til de dræbte, ligesom der også er oprettet en fond til fordel for selve kirken.

Roof blev fredag aften dansk tid blevet stillet for en dommer. Selve fremstillingen foregik via en tv-transmission, hvor Roof selv befandt sig langt væk fra retslokalet, bevogtet af to bevæbnede vagter, hvor han via en live-transmission optræder i retslokalet.

Dylann Roof under skarp overvågning under fremstillingen i retten via tv-transmission. (Foto: AP)
Dylann Roof under skarp overvågning under fremstillingen i retten via tv-transmission. (Foto: AP)
 
De direkte billeder, som blandt andet blev transmitteret af CNN, viste, hvordan Roof forholdt sig meget roligt og med et ansigtsudtryk der langt fra udstrålede tryghed ved situationen.

Under retssagen lød det fra flere af de pårørende til de dræbte, at de tilgiver morderen, fordi de ikke ønsker en konflikt.

- Jeg tilgiver dig, min familie tilgiver dig. Vi vil gerne give dig denne mulighed for at angre. Gør det og du vil stå stærkere, end du gør nu, lød det fra Anthony Thompson, der er i familie med den dræbte Myra Thompson.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere