Melanie forsvandt for 20 år siden: Nu bliver mysteriet muligvis opklaret

En mand er blevet anholdt for drabet på Melanie, der skete for 20 år siden

Melanie var 25 år, da hun blev dræbt i 1996. FOTO: REX/All Over Press
Melanie var 25 år, da hun blev dræbt i 1996. FOTO: REX/All Over Press

Efter et 20 år langt mysterium er en 45-årig mand blevet anholdt og mistænkt for at have dræbt Melanie Hall, der forsvandt fra Bath i England i 1996. Det skriver The Guardian.

Manden blev anholdt tirsdag og bliver lige nu holdt tilbage og afhørt af politiet.

- Melanies forældre er blevet informeret om anholdelsen, og de vil fortsat blive holdt informeret om udviklingen i sagen, siger politiet til The Guardian.

25-årige Melanie var universitets studerende, og hun blev sidst set på en natklub tidligt om morgenen 9. juni i Bath. I 13 år var hele hendes forsvinden uopklaret, men i oktober 2009 blev der fundet ligrester af Melanie i en pose ved en motorvej.

Der har ikke været spor at gå efter i sagen i syv år, siden ligresterne blev fundet.

Rester af Melanies lig blev fundet 13 år, efter hun forsvandt. FOTO: Ben Birchall
Rester af Melanies lig blev fundet 13 år, efter hun forsvandt. FOTO: Ben Birchall
 

Udlovede dusør
Men for kort tid siden har Melanies forældre udlovet en dusør på 50.000 pund, der på det tidspunkt svarede til mere end en halv million danske kroner, for informationer, der kunne føre til gerningsmanden.

- Vi tror på, at vi er tæt på et gennembrud, og det føles som det rigtige tidspunkt at tilbyde en betydningsfuld dusør, som skal opfordre folk til at stå frem med informationer, sagde Melanies far, Steve Hall, tidligere på måneden.

- Melanies morder har haft en forfærdelig indflydelse på vores familie, og jeg ved, at min kone, Pat, er pint af, hvad der skete med vores datter, og hun vil aldrig komme over det.

Melanie Halls forældre mistede deres datter for 20 år siden. FOTO: SWNS
Melanie Halls forældre mistede deres datter for 20 år siden. FOTO: SWNS
 

Samtidig offentliggjorde politiet, at de arbejdede på at finde en DNA-profil på gerningsmanden fra de efterladenskaber man fandt af Melanie.

Politiet har tidligere anholdt ni forskellige personer i forbindelse med sagen, siden efterforskningen begyndte i 1996, men ingen er endnu blevet tiltalt for drabet.

Politiet vil endnu ikke fortælle, om den anholdte er fundet i forbindelse med dusøren.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere