Meldinger om to nye skyderier i København

Københavns Politi undersøger lørdag aften to mulige skudepisoder i Husum

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Københavns Politi undersøger lørdag aften to mulige skudepisoder i Husum.

Den ene skal være fundet sted ved Nørre Gymnasium, og den næste ved Storegårdsvej, der ligger nær Husum Torv. Det oplyser vagtchef Henrik Brix.

Den første anmeldelse tikkede ind 20.58 og den næste 21.09.

Politiet har efter undersøgelser på stedet dog ikke fundet beviser for, at der rent faktisk er blevet skudt - ligesom ingen er blevet anholdt eller ramt.

Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup, efter at politiet er færdige med undersøgelserne på stedet.

- Vi arbejder stadig på sagen, men vi er færdige på stedet, siger han.

Han oplyser, at der ved det ene sted blev anmeldt, at der blev hørt et par skud, og ved det andet sted skal være hørt et skud.

Tidligere lørdag blev der skudt i et boligområde i Rødovre lidt efter klokken 15. Her mener politiet, at der skal være affyret 11 skud mod en gruppe, men heller ingen blev ramt.

- Det ville være forkert at kæde dem sammen på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen.

Ingen er endnu blevet anholdt for skyderiet i Rødovre, der fandt sted tæt ved en legeplads, hvor der både var voksne og børn. Her steg en mørkklædt mand ud af en bil og afgav skud mod en gruppe.

Efterfølgende blev en bil, som muligvis er flugtbilen fundet udbrændt i Husum. Politiet har endnu ikke kunnet sige, om der er tale om et bandeskyderi.

Sent lørdag aften var der også meldinger om skyderi i Avedøre. Politiet rykkede ud, men vagtchef ved Vestegnens Pioliti fortæller til Ekstra Bladet kl. 23.30, at der blot var tale om fyrværkeri.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere