Meldte sig selv: Nægter skud mod Nicki Bille

30-årig ønsker at forklare sig for retten i sag om drabsforsøg på fodboldspiller

De anholdte føres væk fra Nicki Billes lejlighed. Video: Mathias Øgendahl/Kenneth Meyer/LocalEyes

KØBENHAVNS DOMMERVAGT (Ekstra Bladet): Iført mørkt tøj og mørke sko har en 30-årig mand lørdag formiddag taget plads i Københavns Dommervagt, hvor han kræves varetægtsfængslet i forbindelse med drabsforsøget på fodboldspiller Nicki Bille 1. juledag.

Ifølge politiets sigtelse tog den 30-årige del i episoden, hvor Nicki Bille blev ramt af skud fra et haglgevær affyret på nært hold og blev hårdt såret i højre underarm.

En af anholdelserne ved Nicki Billes lejlighed. Foto: Mathias Øgendahl/presse-fotos.dk 112 - 5. jan. 2019 - kl. 08:46 Nicki Bille skudt med haglgevær: Nu er tredje person anholdt

Kort efter sigtelsen blev læst højt, oplyste den 30-årige, der er beskyttet af navneforbud, at han nægter sig skyldig i sigtelsen.

- Men jeg vil gere afgive forklaring, lød det.

Trods protester fra den fremmødte presse valgte dommeren herefter på anmodning fra anklageren at lukke dørene ved grundlovsforhøret.

Dommeren forventes at tage stilling til, hvorvidt den 30-årige skal varetægtsfængsles, senere i dag.

Den tidligere danske landsholdsspiller blev hårdt såret i armen ved skudepisoden. Foto: Jens Dresling
Den tidligere danske landsholdsspiller blev hårdt såret i armen ved skudepisoden. Foto: Jens Dresling
 

Meldte sig selv
Den 30-årige meldte sig selv til politiet fredag eftermiddag efter ni dages flugt fra politiet.

Fodboldspilleren Nicki Bille blev ramt af skud i sit hjem i Sluseholmen i København omkring klokken 23, 25. december. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger måtte lægerne fjerne 40 hagl fra fodboldspillerens arm.

I forvejen er en 23-årig kvinde og en 30-årig mand sigtet i sagen, der af politiet betegnes som et drabsforsøg på fodboldspilleren.

De to blev anholdt på Nicki Billes adresse i forbindelse med skudepisoden og tilbageholdt af politiet i tre døgn. Herefter valgte politiet at frigive de to, der dog stadig er sigtet i sagen.

Udover sigtelsen om drabsforsøg er den nyligt anholdte 30-årige og de to andre i sagen subsidiært sigtet for ved grov kådhed at have forvoldt skade på fodboldspilleren.

Derudover er trioen sigtet for at have været i besiddelse af et skarpladt haglgevær et offentligt sted.  Alle tre nægter sig ligeledes skyldige i de øvrige sigtelser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere