Menneskejagt efter blodig fangeflugt: 'Ekstremt farlige'

Tre 'ekstremt farlige' fanger er på fri fod efter en dramatisk flugt

Se den voldsomme flugt her. Video: AP

Mandag er en menneskejagt begyndt i Thailand, efter en blodig fangeflugt fra et thailandsk fængsel. Fangerne er endnu på fri fod.

En amerikansk statsborger står nu til dødsstraf, efter en skududveksling ved fængslet, der endte med, at en fængselsbetjent blev stukket med en kniv, og tre fanger flygtede.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Overvågninskamera viser amerikaneren Bart Allen Helmus i slåskamp med en vagt, hvorefter han sammen med sin kæreste og en thailandsk fange flygter, efter at de tilbageholder flere vagter med en pistol.

Bart Allen Helmus skulle mandag i retten i Pattaya, hvor han og kæreten Sirinapha Wisetrit skulle have en dom for narkohandel.

Kort før klokken 15.30 lokal tid befandt parret sig i en bygning tæt på retsbygningen sammen med en thailandsk fange, da der pludselig blev affyret skud, hvorefter Bart Allen Helmus endte i slåskamp med en betjent.

Ingen blev ramt af skuddene, men betjenten blev efterfølgende fundet på gulvet med en kniv i venstre side af kroppen. Han blev kort efter kørt til hospitalet i kritisk tilstand.

De tre fanger flygtede derefter ind i en Isuzu pickup truck.

Ekstremt farlige
Politiet beskriver de tre fanger som 'ekstremt farlige' og har opsat vejblokader i området.

Den amerikanske ambassade er blevet kontaktet og alle grænsekontroller er i alarmberedskab.

Det fortæller løjtnant Nanthachart Supamongkhol.

- De tre fanger bar alle håndjern, da de flygtede. Vi efterforsker, hvordan de kunne være i besiddelse af våben, siger han.

Han oplyser, at man er i gang med at tjekke overvågningskameraer for at finde ud af, hvilken flugtrute fangerne har taget.

Politiet forklarer, at de tre fanger var ved at blive flyttet fra et fængsel til retssalen, da dramaet udbrød i en bygning tæt på retten.

Stadig på fri fod
Fangerne er tirsdag stadigvæk på fri fod, og politiet formoder, at de fik hjælp til at gemme sig i et område, før det er lykkedes dem at flygte gennem en af landets porøse grænser.

Fangerne er nu sigtet for mordforsøg på politibetjent, at flygte, mens de var i politiets varetægt, at have truet andre med pistoler, ulovlig besiddelse af våben og ammunition, at bære våben i offentligheden uden grund og at skyde i offentligheden uden grund.

- Fangerne er ekstremt farlige, og almindelige borgere skal holde sig væk, siger løjtnant Nanthachart.

Politiet ved endnu ikke, hvordan det lykkedes fangerne at have våben på sig, men lover, at de vil blive straffet hårdt.

Bart Allen Helmus og hans kæreste blev anholdt i juli, efter at politiet stormede deres lejlighed og fandt 1 kg. crystal meth, en pistol med 200 skud og en plastikpose med 205.000 thailandske Baht, svarende til cirka 45.000 danske kroner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere