Menneskejagt i New York: To betjente skudt

Endnu to betjente skudt i New York, hvor en intens menneskejagt er indledt

(Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): En intens menneskejagt blev tirsdag morgen dansk tid (kort før kl. 23 lokal tid) indledt i New York, efter to betjente er blevet skudt i bydelen The Bronx.

Det er kun lige akkurat to uger siden, at to betjente blev decideret likvideret ved højlys dag, mens de sad i deres patruljevogn i bydelen Brooklyn, men aftenens skyderi fandt sted under et røveri.

Foto: Mariana Pena Cater 112 - 20. dec. 2014 - kl. 22:39 To betjente skudt i USA: 'Det var en henrettelse' Betjentene stoppede angiveligt en formodet gerningsmand, der netop havde begået røveri. Men han speedede i stedet op og kørte fra stedet og politiet eftersatte bilen, der kort efter kørte galt.

Se også: Politihader: Følg mig på Instagram og se, hvad jeg gør

Skød løs mod betjente
Ifølge New York Post steg gerningsmanden så ud af bilen og åbnede ild mod de to betjente og en skudveksling fandt sted.  

Begge betjente blev ramt. En i albuen og en i ryggen, men de er kørt til hospitalet og meldt uden for livsfare.

Imellem tiden har en horde af kolleger samlet sig på gerningsstedet og nu indledt en intens menneskejagt.

NYPD har siden henrettelsen af deres to kolleger Rafael Ramos og Wenjian Liu været på stikkerne i kølvandet på de mange racedemonstrationer imod politiet, der har modtaget adskillige dødstrusler.

Foto: Mariana Pena Cater 112 - 20. dec. 2014 - kl. 22:39 To betjente skudt i USA: 'Det var en henrettelse'

Undersøger hospitaler for sårede
Wenjian Liu, der var blevet gift for to måneder siden, blev begravet så sent som i lørdags. Gerningsmanden, den 28-årige Ismaaiyl Brinsley, rejste fra Baltimore til New York udelukkende med det formål at få ram på to betjente - for at få hævn over Eric Garner og Michael Brown. To sorte mænd, der blev dræbt hhv. under en voldsom anholdelse på Long Island og skudt af en politimand i Ferguson, Missouri.

Meldingerne om aftenens gerningsmand i det belastede område i New York-bydelen The Bronx' 46. distrikt er ikke endeligt bekræftet af myndighederne. Noget tyder dog pt. på, at der kan være to gerningsmænd.

Samtidig beretter også CNN, at man formoder en af gerningsmændene kan være såret og måske har henvendt sig på et lokalt sygehus, hvorfor man undersøger samtlige hospitaler i området.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere