Menneskesmuglere anholdt: Gemte 19 og 26-årig i baggagerummet

To fremstilles i grundlovsforhør og sigtes for menneskesmugling

To udenlandske mænd på henholdsvis 19 og 29 år blev onsdag klokken 13.27 anholdt og sigtet for menneskesmugling. Det skete efter, at politiets udlændingekontrolafdeling havde tjekket en svensk bil, der kom i land fra færgen i Rødby Havn, skriver lokalavisen.

Mediet beskriver, hvordan de to mænd, der sad i bilen, legitimerede sig, men skjult i bagagerummet lå også en 19-årig og en 26-årig udenlandsk mand, som ingen gyldig rejselegitimation havde. De blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

De andre to mænd på 19 og 29 år fremstilles i grundlovsforhør torsdag, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere