Messerschmidt-sag overdrages til Bagmandspolitiet

Politiet i Danmark skal nu se på sag om Meld og Feld, som Morten Messerschmidt i en overgang var præsident for

Hvad er op og ned i Meld- og Feld-sagen, og hvad sker der nu? Journalist Per Mathiessen giver et overblik.

Meld og Feld har kanaliseret EU-midler for 4,4 millioner kroner til uretmæssige aktiviteter, konkluderer EU's svindeljægerkontor (Olaf) efter fire års efterforskning.

Der er tale om de europæiske pengetanke, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har siddet i spidsen for.  Ekstra Bladet har gennem en række afsløringer beskrevet de kritiske forhold i Meld og Feld.

Sagen, som omfatter aktiviteter i flere EU-lande, overdrages nu til bagmandspolitiet.

Ifølge en rapport fra Olaf har medlemmer af Meld og Feld direkte benyttet pengetankene til at 'opnå ulovlige gevinster til dem selv eller til andre til skade for Europa-Parlamentets økonomiske interesser'.

Lidt under en fjerdedel af beløbet er allerede tilbagebetalt, hedder det i rapporten for Olaf.

Betal tilbage
Olaf afslutter sagen med en anbefaling om tilbagebetaling til EU-Parlamentet.

- Olaf har også sendt efterforskningsrapporten til de kompetente juridiske myndigheder, så de kan følge op, siger talskvinde Jana Cappello hos Olaf.

Efterforskningen blev indledt i december 2015. Sagen har ifølge Olaf været meget kompleks.

- Det skyldes blandt andet antallet af lande, som Meld og Feld var aktive i, men også antallet af personer, som blev efterforsket og bredden af de aktiviteter, som har krævet verificering, siger talskvinden.


 

 

Glad for afgørelse
- Jeg er glad for, at Olaf efter fire år rent faktisk er kommet frem til en afgørelse. Nu ser jeg frem til, at Bagmandspolitiet behandler sagen. Jeg er noget tryggere ved dansk politi end det cirkus, jeg har været udsat for.

- Jeg mener ikke, at jeg har begået noget strafbart, siger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt efter afgørelsen.

Bagmandspolitiet bekræfter, at de har modtaget rapporten, og at de har bistået i efterforskningen af Meld og Feld.

- Nu foreligger der en rapport fra OLAF, og derfor vil SØIK nu undersøge, om der efter dansk ret er grundlag for at indlede en efterforskning. Jeg kan oplyse, at SØIK løbende har bistået OLAF i forløbet, siger chef Kirsten Dyrman i en skriftlig udtalelse.

Disse afsløringer fik svindelmistanken til at eksplodere

 

DF's sommergruppemøder blev betalt af EU

DF-toppen på sejltur med Aventura på sommergruppemødets anden dag i august 2014. EU-kassen betaler, fordi Morten Messerschmidt har oplyst Europa-Parlamentet, at han holder en Meld-konference i Danmark præcis denne dag.

Læs mere her: Skandale-fond forvandler DF-toppens sommerophold til EU-konference

Foto: Facebook

 

Messerschmidts fond betalte privat kæresterejse for V-minister

Meld-formand, Morten Messerschmidt inviterede sin Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig. Tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensens rejse blev opført som et officielt arrangement i vennen Morten Messerschmidts skandalefond Meld.

Læs mere her: Ny afsløring: Messerschmidt inviterede Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig

Foto: Jens Dresling/Anthon Unger

 

Gyldent håndtryk: Malkede skandalefonde for 3,2 millioner

Året hvor kassen blev tømt: Ansat i omstridte Meld og Feld fik ikke bare et gyldent håndtryk, men også 'bonuser' og ekstra 'honorarer' oven i sin i forvejen høje løn.

Læs mere her: Årsløn som en statsminister var ikke nok

Foto: Privat/Jens Dresling

 

Opfandt EU-konference i København

Messerschmidts fup-nummer: Selv ikke hovedtaleren - tidligere minister Ole Birk Olesen (LA) - vidste, at han talte på en 'Meld-konference'.

Læs mere her: Ole Birk havde aldrig hørt om Meld

Foto: Jens Dresling/Joachim Adrian/Rasmus Flindt Pedersen

 

Kuglepenne for en halv million er pist væk

Skandalefonden Meld har købt kuglepenne for en halv million kroner. Ingen har imidlertid set en eneste af de 70.000 skriveredskaber.

Minder om Farum: Kuglepenne for en halv million er pist væk

 

Messerschmidts kæmpe-ordre endte hos 'god ven'

Privat sangkammerat skulle lave reklamekampagne for 469.000 kroner bestilt og betalt af skandalefonden Meld.

K-politiker fik halv million i EU-penge med hjælp fra sangkammeraten Messerschmidt

Privatfoto