Mikkel Beha talte med politiet efter dødsulykke: Det er forfærdeligt

Den kendte tv-vært var også i Københavns Havn, da to kvinder mistede livet i en vandscooter-ulykke

Her taler Mikkel Beha og familien med politiet på gerningsstedet. Video: Kenneth Meyer

Den kendte tv-vært Mikkel Beha Erichsen var i aftes til stede i Københavns Havn kort tid efter, en udlejningsbåd kolliderede med en vandscooter, hvilket har kostet to kvinder livet.

- Jeg kan bekræfte, at jeg talte med politiet, men jeg så ikke ulykken ske. Det er forfærdeligt, siger han til Ekstra Bladet og har ikke yderligere kommentarer.

Hele aftenen var politiet talstærkt til stede ved Islands Brygge og Langebro, hvor uheldet skete. Her blev der både lavet tekniske undersøgelser og afhørt en række vidner.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet kom tv-værten sejlene i båd sammen med sine to sønner Theis og Alfred.

Herefter begyndte Mikkel Beha at tale med politiet, som skrev hans forklaring ned. Mikkel Beha har mange års erfaring med at sejle, og han har også en båd liggende i havnen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Også sønnen Theis Mide Erichsen, som også er kendt fra familiens tv-program 'Kurs mod fjerne kyster' talte længe med politiet, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Politiet fremstiller senere i dag otte personer i grundlovsforhør.

Her bliver de otte gerningsmænd anholdt af politiet efter at være stukket af. Video: Kenneth Meyer

- En er sigtet for uagtsomt manddrab, og de syv andre er sigtet for overtrædelse af paragraf 252, som går ud på, at personer der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, siger Jens Jespersen.

Politiet vil endnu ikke fortælle, hvordan ulykken skete.

- Jeg vil endnu ikke gå i detaljer, siger Jens Jespersen.

Politiet undersøgte i nat båden, som kolliderede med vandscooteren. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøgte i nat båden, som kolliderede med vandscooteren. Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere