Mikkel blev skambidt: Sådan ser han ud to år efter

Mikkel Kristensen fik sit ansigt flået op af en hund - nu skal han måske opereres - igen

Video: Rene Schütze

Mikkel Brix Kristensen var kun ti år, da han fik flået sit ansigt op af en Golden Retriever i legekammeratens hjem.

Det er nu to år siden.

I løbet af sommeren har Ekstra Bladet beskrevet to episoder med en fem-årig pige og en 48-årig mor, der er blevet skambidt af hunde i juni og juli måned i år.

12-årige Mikkel Brix Kristensen er beviset på, at arrene og følgevirkningerne kan påvirke en længe efter, når man er blevet skambidt.

Lene Hjorth var også før det voldsomme overfald meget bange for hunde. Fire gange fik hundene lagt hende ned. Foto: Linda Johansen 112 - 16. jul. 2015 - kl. 16:13 Lene angrebet af hunde: Jeg er taknemmelig og rasende

Angrebet i hovedet
Han blev angrebet i hovedet af en Golden Retriever den 21. august for ca. to år siden.

- Jeg kom hjem til en veninde en onsdag, og så ville hun vise mig et trick med hunden. Og så lige pludselig hoppede den op af mig, og så bed den mig simpelthen. Det eneste jeg så var en kæmpe blodplet på min hånd, siger Mikkel Kristensen til Ekstra Bladet.

Krimi Far så datter blive skambidt: Jeg kunne næsten se ind til kraniet

Blodpletten på hans hånd kom fra hans ansigt, der bogstaveligt talt blev flået op af hunden.

Mikkels mor Lone Kristensen var på arbejde i sin frisørsalon i Hjallerup, da hun blev ringet op.

Skulle kaste op

- Jeg kører derud og så får jeg et chok. Jeg havde ikke regnet med, at det var i hovedet, siger Lone Kristensen til Ekstra Bladet.

Da hun kommer ud til adressen, finder hun sin dreng liggende ude på vejen sammen med manden, der havde ringet til hende.

- Han ligger der og jeg kan se, der står mennesker. Så løber jeg over til ham og lægger mig ned til ham. Jeg var i choktilstand og skulle kaste op, siger Lone Kristensen.

Huden krøllet sammen

Hele Mikkels kind var rykket af, og han var så slemt tilredt, at han kunne række tungen ud gennem kinden, da de kom ud på Ålborg Sygehus.

- Jeg tænkte faktisk, at han aldrig ville komme til at se normal ud igen, for jeg kunne ikke se, hvor alt det hud var henne, det var jo krøllet sammen under hagen, lyder det fra Lone Kristensen.

Mikkel lå efterfølgende på sygehuset i en hel uge, hvor han blev flyttet over på børneafdelingen, og det lykkedes lægerne at få ham syet sammen.

Efterfølgende blev der knyttet en børnepsykolog til Mikkel ude på sygehuset.

Spejle dækket til

- I starten havde han det sådan, at han ikke ville se sig selv i spejlet. Så alle spejle ude på børneafdelingen blev tildækket med stofbleer, så han ikke kunne se sig selv. Men psykologen hjalp ham simpelthen så godt.

- Hun har fået det vendt til, at han tænker det måske godt kan være lidt 'sejt', at han har de her ar, siger Lone Kristensen.

Hendes dreng har været igennem to operationer og blev sidst opereret igen i december.

Han har stadig et lille hul inde ved næseboret, fordi der manglede to gange tre millimeter hud af næseboret.

- De har rykket i hans næse, og det har dannet noget arvæv, som det ikke lykkedes at fjerne ved sidste operation.

- Vi har fået en tid igen i marts 2016 på plastikkirurgisk afdeling med henblik på en evt. ny operation, fortæller Lone Kristensen.

Hun fortæller, at de tager en dag af gangen, og håber og tror på at Mikkel er færdigbehandlet.

Folk kigger på Mikkel

- Vi har brugt rigtig mange timer på at snakke om ulykken, og Mikkel har klaret det hele forbavsende godt, siger Mikkels mor, Lone Kristensen til Ekstra Bladet.

Han har fået kæmpe støtte og opbakning fra familie og venner og ikke mindst Mikkels klassekammerater og lærer har været helt fantastiske efter episoden den 21. august for to år siden.

Der er tidspunkter, hvor 12-årige Mikkel kan blive lidt ked af hans ar, og hvis folk kigger meget på ham, synes han det er træls.

– Det kan jeg også godt forstå. Mikkel er en type, der bare spørger, hvis der er noget. Så han siger: Hvorfor spørger de ikke bare, hvad der er sket med mig, i stedet for at kigge sådan på mig?, siger Lone Kristensen.

Hunden aflivet

Efter angrebet blev hunden, der bed Mikkel, en Golden Retriever, aflivet.

Hundens dyrlæge mener, at den har haft en smerte et sted, og det er derfor den har bidt drengen.

Lone Kristensens familie har selv en lille dværg-schnauzer.

1 af 3 Mikkel, der er 12 år i dag holder telefonen med billedet fra da han lige var blevet bidt. (Foto: Rene Schütze)
2 af 3 (Privatfoto)
3 af 3 Så tilredt var Mikkel Kristensen efter hundebiddet. (Privatfoto)