Milde straffe i sag om dødsbomber

To nordjyske mænd fik betingede domme efter salg af krysantemumbomber

Hør om sagen her

Retten i Aalborg har netop idømt en 30-årig mand seks måneders fængsel for at have solgt de krysantemumbomber, som forrige nytårsaften kostede tre mænd livet i det østlige Himmerland.

Den dømte har allerede afsonet en måned i forbindelse med varetægtsfængsel i ugerne efter ulykkerne. De øvrige fem måneder er gjort betinget, og desuden skal den dømte CRJ  udføre 100 timers samfundstjeneste.

Sagens anden tiltalte, den 25-årige NFS, fik 20 dages betinget fængsel.

Efter en kort snak med sin forsvarer valgte den 30-årige CRJ at anke dommen til frifindelse eller formildelse.

Den medtiltalte NFS valgte betænkningstid med hensyn til appel til Vestre Landsret.

Skærm

Hent flere
Hent flere