Militærfly styrtet ned i USA: Mindst fem dræbt

Et fly er styrtet ned i den amerikanske delstat Georgia

Foto: Savannah Professional Firefighters Association
Foto: Savannah Professional Firefighters Association

Et amerikansk militærfly af typen C-130 Hercules er styrtet ned nær byen Savannah i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt AP og CNN.

Styrtet er sket i et vejkryds tæt på Savannah/Hilton Head International Airport, oplyser de lokale myndigheder.

Det amerikanske luftvåben har ifølge AP også bekræftet, at flyet er styrtet ned.

Ifølge Georgia Air National Guard er mindst fem personer blevet dræbt i styrtet, skriver AP.

Flyet tilhørte luftvåbnets lokale afdeling i Puerto Rico, oplyser myndighederne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere