Millionær-familie dræbt i flystyrt: Vandflyver ligger på 13 meters dybde

Flyet ligger med bunden i vejret - skal hæves i denne uge

Foto: Perry Duffin/AAP Image via AP
Foto: Perry Duffin/AAP Image via AP

De australske luftfartsmyndigheder arbejder på højtryk for at få klarlagt de nærmere omstændigheder ved det flystyrt, som søndag kostede seks personer livet.

Fotos: Perry Duffin/AAP Image via AP samt privat fotos. 112 - 1. jan. 2018 - kl. 13:30 Millionær og hans familie dræbt i styrt med vandflyver

Det er således fortsat uklart, hvorfor Beaver vandflyveren fra 1964, pludselig styrtede ned i Jerusalem Bay nord for Sydney.

Richard Cousins. Foto: Compass Group
Richard Cousins. Foto: Compass Group
 

En af Storbritanniens mest prominente forretningsmænd, den 58-årige mangemillionær Richard Cousins omkom ved styrtet. Det samme gjorde hans to sønner på 23 og 25 år.

Dræbt blev også Cousins forlovede, den 48-årige Emma Bowden og hendes 11-årige datter.

Den 44-årige pilot Gareth Morgan omkom også.

Den 44-årige pilot Gareth Morgan. Foto: Sydney Seaplanes
Den 44-årige pilot Gareth Morgan. Foto: Sydney Seaplanes
 

Luftfartsmyndighederne oplyser, at vandflyveren for øjeblikket ligger på 13 meters dybde. Flyet er stort set intakt og ligger med bunden i vejret.

Trods en hurtig og effektiv rednings-indsats lykkedes det ikke at bjærge de ombordværende i live. Obduktioner skal endeligt fastslå, om de blev dræbt i sammenstødet med vandoverfladen eller druknede.

Den britiske familie var på juleferie i Australien og havde netop spist frokost, da de igen gik om bord for at blive fløjet tilbage til Sydney.

Højredrej før styrt
- Flyet startede i en nordøstlig retning og foretog herefter et drej mod nordvest. Umiddelbart herefter fulgte et højredrej før vandflyveren ramte vandoverfladen, oplyser Nat Nagy, der leder efterforskningen, til en række australske medier.

Foto: Sydney Seaplanes
Foto: Sydney Seaplanes
 

Nat Nagy ønsker ikke at bekræfte forlydener om, at flyet foretog et voldsomt dyk med næsen forrest, før det ramte vandet.

Nagy betegner Beaver vandflyveren som et pålideligt fly. Flytypen har været brugt i årtier og har ikke været plaget af generelle mekaniske fejl.

Lignende styrt i Canada
I 2015 styrtede et lignende fly dog ned i Qubec i Canada. Seks personer om bord blev alle dræbt. Den canadiske havarikommission opfordrede så sent som i september 2017 til, at alle flyene udstyres med et system der advarer mod såkaldte stalls.

Det er uklart, om det nedstyrtede fly i Jerusalem Bay havde en sådan anordning.

Myndighederne arbejder nu på at få hævet flyet i ugens løb. Det vil formentligt ske med kraner og oppustelige balloner.

Den 48-årige Emma Bowden som blev dræbt sammen med sin kun 11-årige datter. Privatfoto
Den 48-årige Emma Bowden som blev dræbt sammen med sin kun 11-årige datter. Privatfoto
 

Mange-millionæren Richard Cousins mistede for tre år siden sin hustru, da hun døde af kræft. Han blev senere forlovet med den 48-årige Emma Bowden, som også blev dræbt ved det tragiske styrt.

Parret havde planlagt deres bryllup til sommer.

Beaveren er bush-flyet over alle bush-fly

Flyvemaskinen, som den britiske millionær-familie styrtede ned med i Australien, er en DHC-2 Beaver vandflyver.

Flyet regnes af mange piloter som bush-flyet over alle fly. Det bliver ofte brugt i øde beliggende egne i eksempelvis Australien eller Alaska i USA.

Flyet kan lande på vandet med pontonner. Disse kan udskiftes med hjul eller ski afhængigt af vejrsituationen.

Beaveren blev udviklet og produceret af de Havilland Canada.

Produktionen af flytypen blev stoppet i slutningen af 1960-erne. Men der er stadig flere hundrede Beavere i drift rundt om i verden.

Der blev produceret omkring 1.600 Beavere.

Blandt andet ejer den amerikanske skuespiller Harrison Ford en Beaver.

Beaveren bliver også brugt i blandt andet det amerikanske militær. Flyet er også velegnet til faldskærmsudspring.

Beaveren er et højvinget enmotors propelfly.

I videoen herunder kan du opleve en flyvetur i en Beaver. Videoen blev optaget i september 2017 i Alaska.

Det skal understreges, at den viste Beaver i videoen således intet har med dødsulykken i Australien at gøre.

 

Foto/Redigering: Claus Jessen