Millionærarving nægter likvidering af veninde

Retten i New Orleans vil ikke udlevere den mord-mistænkte millionærarving Robert Durst 

Robert Durst så ikke videre påvirket ud, da han blev kørt væk fra retten i New Orleans. 
(Foto: AP)
Robert Durst så ikke videre påvirket ud, da han blev kørt væk fra retten i New Orleans. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Som om anholdelsen af den 71-årige millionærarving Robert Durst lørdag ikke er spektakulær nok i sig selv, så synes flere sigtelser at kunne klistre sig den i forvejen mange gange mordmistænkte.

Durst blev anholdt på Marriott Hotel i New Orleans lørdag af FBI, sigtet for et 15 år gammelt drab på sin veninde og tidligere talsmand Susan Berman i Los Angeles.

Han blev fremstillet søndag morgen og sigtet for likvideringen, der fandt sted i 2000 med et skud i Bermans baghoved.

Mandagens retsmøde var i princippet blot formalia for at kunne udlevere den omstridte millionær til L.A. Politi, som har udstedt arrestordren på ham.

Nye sigtelser fra New Orleans
Men noget tyder på, at den 71-årige Durst, der i 2003 blev frikendt for at have skudt og parteret en nabo i Texas, ikke bliver overflyttet til Californien lige med det samme.

Angiveligt ønsker New Orleans Politi nemlig at sigte ham for ny kriminalitet. Meldingen er særdeles uventet, idet Durst selv accepterede udleveringen til L.A. Eksperter vurderer derfor, at New Orleans må have alvorlige sigtelser i vente, men noget tyder på, at det hænger sammen med den pistol Durst havde på sig og det marihuana FBI fandt på hans hotelværelse.

Født ind i en af New Yorks rigeste familier har Robert Durst hele sit liv været omgærdet af millioner af dollars. Men også mystiske mord og sin kones forsvinden har forfulgt ham.

Mugshot af Robert Durst i 2003 og de ligdele, som han efterlod i en flod. 
(Foto: Polaris Images) Krimi To mord og en forsvundet hustru: Den vilde historie om millionær-arvingen fra helvede

Glemte den tændte mikrofon
Det er dokumentar-serien 'The Jinx', der søndag for sidste gange rullede over skærmen, om den excentriske og familie-udstødte Durst, der angiveligt har ført til hans anholdelse.

I dokumentaren afslører filmholdet ikke kun nye afgørende beviser, men de fanger også Durst i en tilståelse på de tre mord, han har været mistænkt for og involveret i.

- Jeg slog dem alle ihjel. Selvfølgelig, siger han i en tændt mikrofon, han har glemt, efter interviewet er slut.

Nægter drabet på veninde
Ifølge FBI var Durst i færd med at tage flugten til Cuba, som ikke har nogen udvekslingsaftale med USA, da han blev anholdt. Angiveligt var han forud for anholdelsen kørt fra Texas i bil og havde indlogeret sig på hotellet under et falsk navn.

- Robert Durst har ikke dræbt Susan Berman, sagde hans advokat Dick DeGuerin kort efter retsmødet i New Orleans.

Det var bl.a. ham der i sin tid fik den dengang 60-årige Durst frikendt for drabet på den 71-årige Morris Black, naboen fra Texas, som Durst savede i 20 forskellige dele og smed i floden.

Millionærarvingen har siden 1982 været i søgelyset, da hans kone Kathleen McCormack pludselig forsvandt sporløst. Hun er aldrig blevet fundet, og Durst har aldrig været formelt sigtet i sagen. Men i den omdiskuterede dokumentar 'The Jinx' indikeres der kraftigt, at det var ægtemanden, der slog hende ihjel.

Afslørende stavefejl
Da sagen om den forsvundne Kathy blev genåbnet i 2000 skulle Dursts veninde Susan Berman afhøres af politiet. Det blev hun aldrig. En måned før blev hun nemlig skudt og dræbt i sit hjem.

Det er er det drab, som Robert Durst nu sigtes for.

I dokumentaren afsløredes det søndag, at et brev sendt fra Robert Durst til Susan Berman, har samme identiske håndskrift samt samme identiske stavefejl i ordet 'BEVERLEY', som et brev den formodede morder i sin tid sendte til Beverly Hills Politi for at gøre dem opmærksom på liget.

Det vides endnu ikke, om Politiet i Los Angeles har andre nye spor i sagen end det omdiskuterede brev fundet af Bermans papsøn under filmoptagelserne.

1 af 4 Robert Durst blev frikendt for drab i 2003. (Foto: Polaris Images)
2 af 4 Susan Berman var Dursts gode ven. Hun blev dræbt af et skud i baghovedet i 2000. (Foto: Polaris Images)
3 af 4 Ligdele af den 71-årige Morris Black, der blev fundet spredt i Galveston Bay. (Foto: Polaris Images)
4 af 4 Robert Durst så ikke videre påvirket ud, da han blev kørt væk fra retten i New Orleans. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere