Min datter afviste morder kort før skoleskyderi: Nu er hun og ni andre døde

Moderen til et af ofrene i skoleskyderiet, der ramte USA fredag morgen, fortæller, at hendes datter afviste gerningsmanden kort tid før angrebet

Ifølge naboer var Dimitrios Pagourtzis en stille dreng, der passede sig selv. Video: AP

Politiet er stadig uden et klart motiv i det seneste skoleskyderi, der har ramt USA.

Den 17-årige Dimitros Pagourtzis har indrømmet, at det var ham, der gik amok med et haglgevær og et endnu ukendt type håndvåben fredag morgen og dræbte ti på Santa Fe High School i Texas.

Det fremgår af en skriftlig erklæring, der blev offentliggjort søndag morgen dansk tid.

Foto: AP
Foto: AP
 

Våbenforretninger, pantelånere og våbenmesser er et udbredt fænomen overalt i USA. Amerikanerne elsker våben Tæt på Fra søndagsmesse til våbenmesse: Så skydegale er amerikanerne

Afviste skoleskyder kort inden tragedie
Men det store spørgsmål er stadig ubesvaret. Hvorfor tog den 17-årige ti andre menneskers liv og ødelagde sit eget?

Moderen til et af ofrene, skoleeleven Shana Fischer, fortæller nu i et interview, at ulykkelig kærlighed kan have været årsagen.

Ifølge Sadie Rodriguez afviste datteren nemlig Dimitros Pagourtzis efter længere tids kurmageri.

- Han blev mere og mere aggressiv. Hun sagde endelig fra, og det gjorde ham flov, siger Sadie Rodriguez til nyhedsbureauet AP.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

En af Pagourtzis' advokater har efterfølgende sagt, at han ikke har hørt om nogen kontakt mellem Pagourtzis og nogle af ofrene.

- Det er nyt for mig, siger advokat Nicholas Poehl. Han understreger samtidig, at han har haft travlt med at afvise flere forskellige falske rygter, der har floreret om Pagourtzis' fortid.

Fire personer, som stod bag nogle af de seneste års mest afskyvækkende forbrydelser i USA og Skandinavien, ses her som børn og teenagere. Foto: AP, All Over Press og privatfoto Tæt på Genkender du øjnene: Drenge der endte som massemordere

Familie i chok
Medlemmer af Pagourtzis' familie siger lørdag, at de ikke ved, hvad der har forårsaget drengens handlinger. Familien er 'trist og rystet' og 'lige så chokeret som alle andre', fremgår det af en udtalelse.

- Vi er fortsat usikre på, hvad der skete i tragedien, men hvad vi har hørt fra medierne stemmer ikke overens med den dreng, vi elsker, lyder det.

Ti personer blev dræbt i skoleskyderiet - ni elever og en lærer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere