Mindre brand i dansk oplevelsespark

Politi og brandvæsen rykkede fredag ud til brand i Universe

En mindre brand opstod fredag eftermiddag i Universe (tidligere kendt som Danfoss Universe) ved Nordborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om branden kort før klokken 13.

- Der er vist tale om en form for skur, så det er ikke en beboelsesbygning eller lignende, lød det fra Ole Aamund, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, umiddelbart efter klokken 13 over for Ekstra Bladet.

Politiet oplyser klokken 13.44, at branden nu er slukket, og at der var tale om en varmeblæser, der var blevet for varm, hvorfor der var opstået brand i et teknikrum.

Der har ikke været fare for mennesker eller dyr i forbindelse med branden, og ingen gæster har opholdt sig i parken, da Universe har sæsonlukket indtil 13. april.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen