Mindre fly styrtet ned i beboelses-område på Long Island

Flyet brød i brand efter styrtet

Et mindre propelfly er styrtet ned i et beboelsesområde på Long Island i USA, skriver nyhedsbureauet AP.

Ved et mirakel er ingen blevet dræbt under styrtet. Flyet ramte et vejkryds kort efter at være lettet fra en nærliggende lufthavn.

Politichef Tim Sini oplyser, at der er tale om en Piper 28.

- Piloten havde problemer og forsøgte at vende tilbage til lufthavnen, da flyet ramte nogle trætoppe og nogle el-ledninger.

Ulykken skete ved syvtiden - lokal tid - søndag aften.

Den 34-årige pilot og en passager blev reddet ud af flyet, der omgående brød i brand. Begge mænd har klaret styrtet med mindre skrammer - om end de er noget chokerede.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere