Mindst 10 påsatte brande i Aarhus Vest

16-årig dreng sigtes for forsætlig brandstiftelse, efter at der blev sat ild til adskillige containere og en bil

Det var blandt andet her på Gudrunsvej i Brabrand vest for Aarhus centrum, at Østjyllands Politi natten til tirsdag rykkede ud efter flere anmeldelser om påsatte brande. Polfoto
Det var blandt andet her på Gudrunsvej i Brabrand vest for Aarhus centrum, at Østjyllands Politi natten til tirsdag rykkede ud efter flere anmeldelser om påsatte brande. Polfoto

Selv om Østjyllands Politi nu har forlænget tidsfristen for visitationszonen i et område af det vestlige Aarhus i yderligere 14 dage, så lægger det tilsyneladende ikke nogen dæmper på ballade- og hærværksmageres fremfærd i denne del eller tæt på området med visitationszonen i landets næststørste by.

Det fremgår af den seneste døgnrapport fra Østjyllands Politi. Uden at sætte præcist antal på, hvor mange brande, der er tale om, så fremgår det af rapporten, at mindst en halv snes forskellige genstande er sat i brand.

Østjyllands Politi modtog mandag klokken 23.20 en første anmeldelse om brand i flere containere på Jettesvej i Gellerup. Umiddelbart derefter modtog politiet anmeldelser om brande i containere på Karen Blixens Boulevard og Gudrunsvej. Ud over brand i syv containere brændte også en bil ved kirken på Gudrunsvej.

Derudover modtog politiet klokken 00.44 anmeldelse om en brand i en container på Fjældevænget og klokken 01.18 yderligere en anmeldelse om brand i en container på Rydevænget.

16-årig dreng sigtet

En 16-årig dreng blev anholdt på Dorthesvej i forbindelse med politiets tilstedeværelse i Gellerup. Her blev han blev set gemme en plastdunk med brændbar væske og blev derefter tilbageholdt af politiet. Det lykkedes ham dog i første omgang at stikke af, men han blev hurtigt indhentet af en politihund. Den 16-årige blev efterfølgende sigtet for forsætlig brandstiftelse og fornærmelig tiltale mod politiet. 

Østjyllands Politi har i forlængelse af brandene øget patruljeringen i området. Den mobile politistation vil desuden holde forskellige steder i Gellerup og resten af visitationszonen tirsdag eftermiddag og aften. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagerne om de påsatte brande og vil  meget gerne høre fra vidner, der har set noget eller har viden om hændelserne. Det kan ske på telefon 114 eller ved henvendelse til betjentene i den mobile politistation i Gellerup-området.

 

Politiet kan ikke sige, hvor mange der har deltaget i slagsmålet. Foto: Byrd/Jens Jensen 112 - 20. feb. 2019 - kl. 16:31 Stort slagsmål: Politiet massivt til stede

Se også: Sigtet: Tre ulovlige overhalinger på 72 sekunder

Se også: Politiet forlænger og udvider visitationszone i Aarhus

 

1 af 2 Sådan så det ud, da hærværksmænd for en måned siden smadrede 47 vinduer i en spritny bygning i Gellerup. Foto Casper Dalhoff
2 af 2 Det var blandt andet her på Gudrunsvej i Brabrand vest for Aarhus centrum, at Østjyllands Politi natten til tirsdag rykkede ud efter flere anmeldelser om påsatte brande. Polfoto

Skærm

Hent flere
Hent flere