Mindst 11 mennesker er skudt og dræbt i Kap Verde

To spaniere er blandt de dræbte

Er du i Kap Verde? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224

11 mennesker er blevet skudt og dræbt i Kap Verde - deriblandt otte soldater og to spaniere, oplyser det statslige tv i øgruppen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Drabene skulle angiveligt have sket på en militærbase i byen Monte Tchota, skriver lokale medier ifølge AP.

Ifølge det lokale medie er de to spaniere civile og var i gang med udføre reparationer.

Efter angrebet er regeringen gået i 'rød alarm'  og har udkommanderet sikkerhedsstyrker til landets internationale lufthavn i Praia.

Politiet har efterfølgende fundet en forladt bil, som indeholdt otte kalashnikov-geværer og ammunition.

Politiet fandt ifølge de foreløbige oplysninger alle de 11 dræbte tirsdag. Det statslige tv siger, at en politimand fandt ligene midt på dagen.

Den lokale avis A Semana spekulerer i, at drabene kan have noget at gøre med en længerevarende narkokrig i landet. For få dage siden har myndighederne nemlig beslaglagt cirka 280 kokain i landet.

Kap Verde, der ligger omkring 500 kilometer ud for Afrikas vestkyst og er en selvstændig republik. fører en intens kamp mod bander, som indsmugler kokain fra Sydamerika til Europa via øgruppen, men myndighederne har ikke oplyst, hvorvidt drabene var relateret til narkotikasmugling.

Kap Verde, som har status som udviklingsland, har fået international ros for politiske og økonomiske reformer. En ny regering blev indsat fredag i sidste uge efter et valg i marts. Den nye regering lovede ved indsættelsen at intensivere kampen mod kriminalitet og narkotikasmugling.

Ekstra Bladet følger sagen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere