Mindst 84 døde af at drikke hjemmebrændt i Indien

Flere af ofrene for forgiftet alkohol er kvindelige te-arbejdere, der netop havde fået deres ugeløn.

Mindst 84 mennesker er døde af forgiftet alkohol. Video: KK Productions

Mindst 84 mennesker er døde og omkring 200 andre indlagt på hospitaler i det nordøstlige Indien, efter de har drukket hjemmebrændt alkohol.

Det oplyser sundhedsministeren i delstaten Assam.

- Hvert tiende minut får vi meldinger om dødsfald og tilskadekomne forskellige steder. Indtil videre er omkring 200 mennesker indlagt, mange af dem i kritisk tilstand, siger sundhedsministeren, Himanta Biswa Sarma.

Han tilføjer, at læger fra andre områder er blevet hasteindkaldt for at hjælpe med at behandle de mange forgiftede ofre.

En del af de omkomne er kvinder, oplyser en lokal embedsmand. Mange af de mennesker, der drak den hjemmelavede alkohol, var arbejdere fra en teplantage, som lige havde fået deres ugentlige løn.

En polititalsmand oplyser til nyhedsbureauet AP, at ejeren af et lokalt bryggeri er blevet anholdt sammen med otte andre. Politiet efterforsker, om andre er involveret.

- Vi vil ikke skåne nogen, der er involveret i at fremstille og distribuere den forgiftede alkohol, siger delstatens sundhedsminister.

Det er mindre end to uger siden, at over 100 mennesker døde et andet sted i det nordlige Indien, efter de havde drukket ulovligt produceret alkohol.

Det sker jævnligt, at indere dør af at drikke hjemmebrændt sprut. Mange har ikke råd til at købe alkohol i butikkerne og skaffer det i stedet fra uregulerede producenter.

Foto: David Talukdar/Ritzau Scanpix
Foto: David Talukdar/Ritzau Scanpix

 

Samfund - 11. feb. 2019 - kl. 15:08 100 personer døde af ulovligt alkohol i Indien

1 af 2 Foto: David Talukdar/Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: David Talukdar/Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere