Mindst fire ramt af skud i svensk by

Politiet i den svenske by Trelleborg efterforsker torsdag aften en skudsag, hvor fire personer er blevet ramt i den centrale del af byen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Svensk politi efterforsker sent torsdag aften en alvorlig forbrydelse i det centrale Trelleborg, hvor mindst fire personer er blevet ramt af skud.

Det fortæller flere svenske medier. Herunder Expressen.

Politiet fik en anmeldelse klokken 22.30 om, at der blev hørt skud. Og da politiet ankom til gerningsstedet blev det konstateret, at flere var blevet ramt.

- Det drejer sig om mindst fire, siger Frederik Bratt, som er pressekontaktperson ved alarmcentralen.

Ifølge den svenske redningstjeneste er der blevet sendt otte ambulancer frem til gerningsstedet.

Fire er kørt på hospitalet.

- Vi mistænker, at de er blevet ramt af skud, og det må sundhedspersonalet vurdere for os, siger Fredrik Bratt videre.

Der er kort før midnat ikke blevet anholdt nogen mistænkt. Politiet jagter ifølge Expressen en eller flere gerningsmænd. Kriminalteknikere og våbenhunde er på plads. Et større område om gerningsstedet er afspærret.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen