Mindst seks betjente ramt af skud i USA

Narkorazzia endte galt i den amerikanske storby Philadelphia

Seks betjente er bragt til hospitalet efter en narkorazzia endte i en skudduel. Video: Kamera One

Seks betjente blev ramt af skud, da en narkorazzia i Philadelphia, USA, udviklede sig til en ildkamp med en svært bevæbnet mistænkt.

Alle seks betjente er bragt til hospitalet og ventes at overleve deres skader, skriver Associated Press.

Ildkampen brød ud, da betjentene med en ransagningskendelse blev mødt af en mand bevæbnet med en AK47-riffel og store mængder ammunition.

Politiet besvarede ilden, mens adskillige betjente flygtede ud af huset gennem vinduer og døre.

- Det var som en krig, som en scene fra fronten. Våbnene, skuddene, larmen, siger et øjenvidne til NBC Philadelphia.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Mark Makela/Getty Images/AFP
Foto: Mark Makela/Getty Images/AFP

Tidligt torsdag morgen dansk tid var gerningsmanden endnu ikke pågrebet. Han var barrikaderet i huset og området spærret.

- Han er ikke en mand, der overgiver sig frivilligt, lyder det fra politikommissær Richard Ross på et pressemøde.

Fanget i fem timer
To betjente, som blev afskåret i ejendommen, er blevet reddet ud af en specialenhed efter at have været fanget på stedet i fem timer.

Forhandlere fra politiet forsøger at overtale den mistænkte person til at overgive sig.

- Vi har en meget ustabil situation, siger politikommissær Richard Ross.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: REUTERS/Bastiaan Slabbers
Foto: REUTERS/Bastiaan Slabbers

Tv-optagelser fra stedet viser betjente, der søger dækning bag biler i boligkvarteret, hvor flere gader er blevet afspærret.

- Jeg er en smule vred over, at nogen har så megen ildkraft, siger Philadelphias borgmester, Jim Kenney og beder folk om at holde sig væk fra området.

1 af 2 Tv-billeder viser betjente, der søger dækning bag biler. Foto:
2 af 2 Politiet har omringet ejendommen i Philadelphia, hvor en bevæbnet mand har barrikaderet sig. Foto: AFP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere