Ministers bil sat i brand: Nu er samleveren anholdt

En kæmpe skandale har ramt Norge, hvor justitsministeren torsdag eftermiddag er trådt tilbage, efter samleveren er blevet anholdt

Tor Mikkel Wara er nu forhenværende justitsminister i Norge. Foto: Regjeringen.no
Tor Mikkel Wara er nu forhenværende justitsminister i Norge. Foto: Regjeringen.no

Den norske justitsminister, Tor Mikkel Waras, fik sig noget af en forskrækkelse, da han vågnede natten til søndag 10. marts.

Se også: Norsk ministers bil sat i brand foran hans hjem

Ude foran familiens hjem kunne han se, at hans bil stod i flammer. Sagen blev med det samme overgivet til PST (Norges efterretningstjeneste, red.), der lige siden har bevogtet ministerens adresse, mens de samtidig har efterforsket sagen.

Tor Mikkel Wara er medlem af Fremskrittspartiet, der står for en stram udlændingepolitik, og derfor har medier spekuleret i, at der lå et politisk motiv bag bilafbrændingen - sandheden er dog langt mere opsigtsvækkende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Norges sikkerhedspoliti, PST, siger på et pressemøde, at de har sigtet landets justitsministers samlever for at stå bag en ildspåsættelse af parrets bil natten til 10. marts. Foto: Ritzau Scanpix
Norges sikkerhedspoliti, PST, siger på et pressemøde, at de har sigtet landets justitsministers samlever for at stå bag en ildspåsættelse af parrets bil natten til 10. marts. Foto: Ritzau Scanpix

Samlever anholdt
PST har nemlig anholdt og sigtet ministerens samlever for at have sat ild til familiens bil og afgivet falsk forklaring. Det oplyser PST på et pressemøde torsdag.

Laila Anita Bertheussen hedder Tor Mikkel Waras samlever. Parret er nu begge under mistanke for at have vildledt politiet, selvom kun samleveren er sigtet, fortæller PST's administrerende direktør, Benedicte Bjørnland, på en pressekonference torsdag eftermiddag.

- PST har i dag sigtet justitsministerens samlever. Sigtelsen drejer sig om afbrændingen natten til søndag. Vi mistænker den sigtede for selv at have påsat branden og efterfølgende givet indtryk af, at det var gjort af en eller flere gerningsmænd, lyder det ifølge det norske medie VG.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Laila Anita Bertheussen, der er samlever til den norske justitsminister, er torsdag blevet anholdt af politiet. Privatfoto
Laila Anita Bertheussen, der er samlever til den norske justitsminister, er torsdag blevet anholdt af politiet. Privatfoto
 

Store problemer forude
Det norske medie skriver, at der i alt har været intet mindre end fem forskellige angreb og trusler mod Wara og hans bopæl i de seneste tre måneder.

Det drejer sig eksempelvis om truende breve, fund af brandfarlige væsker under bilen og nu altså bilafbrænding, som Waras samlever er sigtet for at stå bag.

Netop den seneste udvikling får myndighederne i Norge til at undersøge de andre sager, som nu kaster mere mistanke på Laila Anita Bertheussen, siger Bjørnland.

- Sigtelsen kommer efter en omfattende efterforskning, hvor mistanken er styrket i de sidste 24 timer. Det skyldes både tekniske og taktiske undersøgelser. Strafferammen er på op til et års fængsel, forklarer PST-chefen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I december blev Tor Mikkel Waras hjem og bil overmalet med hagekors og ordet racist. Foto: Ritzau Scanpix
I december blev Tor Mikkel Waras hjem og bil overmalet med hagekors og ordet racist. Foto: Ritzau Scanpix
 

Minister går på orlov
Torsdag eftermiddag har politiet ransaget parrets hjem i Oslo. Har er både computere og en printer blevet konfiskeret til tekniske undersøgelser.

Skandalen har allerede fået konsekvenser for justitsministeren. Tor Mikkel Wara tager orlov som justitsminister i Norge, oplyser statsminister Erna Solberg på et pressemøde. Det skriver Aftonposten.

Jon Georg Dale bliver ny midlertidig justitsminister.

Det vides endnu ikke, hvordan Laila Anita Bertheussen forholder sig til sigtelsen.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen