Mirakel: Han slap stort set uskadt fra dramatisk ulykke

 Fik kun trykket brystkasse og en flænge i baghovedet

Video: Kenneth Meyer

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller SMS 1224 til alm. takst

- Man må jo næsten kalde det et mirakel. Det så bestemt ikke godt ud, da vi kom frem til ulykkesstedet. Manden er sluppet stort set uskadt.

Det oplyser vagtchef ved Lars Jørgensen ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet tidligt onsdag morgen.

Foto:/ritzau/Kenneth Meyer
Foto:/ritzau/Kenneth Meyer
 

Den 25-årige mandlige bilist blev i første omgang betegnet som i  kritisk tilstand efter at han tirsdag aften kørte galt på Holbæk-motorvejen ved tilkørslen ved Hveen Boulevard i Taastrup i retning mod København.

Årsag ukendt
- Manden er blevet scannet og udover en trykket brystkasse og en flænge i baghovedet, så er han ifølge lægernes melding sluppet stort set uskadt. Han skal dog være indlagt til observation nogle timer endnu, oplyser vagtchefen.

Politiet ved fortsat ikke, hvad der udløste den voldsomme ulykke og efterlod en totalt smadret bil på motorvejen. Af uklare årsager blev bilen nærmest rykket af vejen og henover en græsrabat mellem tilkørselsrampen og selve motorvejen.

- Vi har endnu ikke afhørt manden, der var alene i bilen. Der var ikke andre involveret i ulykken., siger vagtchefen.

Politiet har rutinemæssigt udtaget blodprøve, men der er ikke umiddelbart noget der tyder på at den heldige bilist var påvirket af alkohol eller stoffer.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen