Mirakel på motorvejen: Familie torpederet

Forlængelsen af Hillerødmotorvejen var tidligere i dag spærret i begge retninger efter en voldsom ulykke

Rute 13 Hillerødmotorvejen var søndag eftermiddag spærret i begge retninger i forlængelsen mellem Kollerødvej og Roskildevej på grund af et uheld.

Nordsjællands Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at der var tale om en voldsom ulykke:

- Part et kommer kørende i sydgående retning og kommer af ukendte årsager over i modsatte spor og kører frontalt ind i en personbil med en familie på fire personer, fortæller vagtchef hos Nordsjællands Politi, Dan Houtved.

Familien, hvis bil vendte på hovedet efter sammenstødet, blev siden bragt til Hillerød Hospital, men ifølge vagtchefen er det ikke alvorligt.

- De er i vores terminologi lettere tilskadekommen.

Det samme er føreren af den anden bils hustru, der er bragt til Herlev Hospital, oplyser vagtchefen. Føreren af bilen, der kørte over i det forkerte spor, er sluppet uskadt fra ulykken.

Frederiksborg Brand & Redning skrev tidligere på dagen på Twitter, at meldingerne gik på, at der skulle være flere tilskadekomne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere