Mirakel: Ung kvinde overlever togpåkørsel

Sent mandag aften blev en ung kvinde påkørt af et tog på Albertslund Station, men på mirakuløs vis slap hun uden de store skader

Foto: Mathias Øgendal
Foto: Mathias Øgendal

Ved du noget, eller har du billeder? Skriv en sms til Ekstra Bladet på 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Et mindre mirakel fandt sent mandag aften sted på Albertslund Station.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at vi har haft en personpåkørsel på Albertslund Station. Lokoføreren kommer kørende ind på stationen og ser en person ligge på langs med sporet. Han trækker naturligvis i nødbremsen, men toget fortsætter over vedkommende, siger vagtchef Lars Jørgensen til Ekstra Bladet

Da politiet kommer frem til stedet finder de en ung kvinde i sporet, men på mirakuløs vis er hun sluppet uden de store skader.

- Hun har fået en blødning i nakken og lidt skrammer på benene, men hun er uden for livsfare. Hun er blevet ramt af et eller andet under toget. Det er utroligt, at der ikke er sket mere, siger Lars Jørgensen til Ekstra Bladet.

Politiet ved fortsat ikke, hvordan kvinden er havnet på togskinnerne.

De har talt med vedkommende, men hun kan intet huske fra ulykken og kan derfor ikke bidrage med meget.

- Vi ved stadig ikke, hvad der er sket, men det arbejder vi på at finde ud af, siger Lars Jørgensen.

Ulykken skete kort efter klokken 23 mandag aften.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere