Miriam løste gåden om sin datters mord: Nu er hun selv blevet myrdet - på mors dag

Da Miriams 14-årige datter Karen blev myrdet, skred moren selv til handling og trevlede sagen op. I sidste uge blev hun skudt 12 gange

Miriam Rodríguez Martínez, der opklarede mordet på sin egen datter for fem år siden, er blevet skudt i sit hjem. Foto: San Fernando Missing Persons Act/EPA
Miriam Rodríguez Martínez, der opklarede mordet på sin egen datter for fem år siden, er blevet skudt i sit hjem. Foto: San Fernando Missing Persons Act/EPA

Da mexicanske Miriam Rodríguez Martínez’ datter, 14-årige Karen, blev bortført tilbage i 2012, blev hun så frustreret over myndighedernes og ordensmagtens passivitet, at hun tog sagen – og efterforskningen – i egen hånd. Det skriver blandt andre The Guardian.

Til sidst fandt den handlekraftige mor fandt frem til sin datters lig og afgørende informationer om et af landets mest voldelige karteller, Los Zetas, hvilket førte til, at sagens hovedmistænkte blev arresteret, dømt og fængslet.

Efterfølgende stod Miriam Rodríguez Martínez bag stiftelsen af en uafhængig gruppe på 600 familier, som arbejdede sammen om at finde forsvundne slægtninge.

200.000 myrdet
Ifølge The Guardian er intet mindre end 200.000 mennesker blevet myrdet, og 30.000 meldt savnet i de ti år, der er gået, siden den mexicanske regering erklærede krig mod organiseret kriminalitet.

En statistik, som Miriam Rodríguez Martínez nu desværre trækker op i, trods sit store engagement og arbejde for at opklare de mange uhyggelige sager. 10. maj – onsdag i sidste uge, hvor Mexico fejrer Mors Dag – blev den mexicanske kvinde myrdet, da bevæbnede mænd brød ind i hendes hjem i regionen Tamaulipas tæt ved den amerikanske grænse, og skød hende 12 gange.

Mens hun stadig var i live, vidste Miriam Rodríguez Martínez tydeligvis godt, at hun var et udsat mål, og søgte om at få ekstra beskyttelse, efter datterens morder havde haft held til at flygte fra fængslet.

- Hun var en modig person, som bekymrede sig om andre, og havde sine meningers mod, mindes Giovanni Barrios Moreno, der nu er præsident for den familiegruppe, som Miriam Rodríguez Martínez stiftede, og hvis egen søn forsvandt i 2008.  

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere