Mistænkelig kuffert stoppede S-tog

Hærens ammunitionsryddere var tilkaldt for at undersøge en kuffert, der stod op ad en bropille.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Opdateret klokken 17.53: S-togene mellem Køge og Solrød Strand, der blev indstillet efter fundet af en mistænkelig kuffert, kører igen. Kufferten viste sig at være uskadelig og indeholdt blandt andet papirer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi over for Ritzau.

- Rulle-Marie affyrede et skud eller to mod den, og indholdet viste sig at være uskadeligt. Der var blandt andet papirer i den, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har mandag eftermiddag afspærret et område i Jersie nord for Køge efter fundet af en mistænkelig kuffert.

Kufferten er fundet på Maglekærvej ved Banevænget.

Også den lokale S-togstation er afspærret, og DSB oplyser, at S-togene mellem Køge og Solrød Strand holder stille.

- Kufferten står op ad en bropille, der støtter jernbanebroen, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Hærens ammunitionsryddere er på vej til Jersie for at undersøge kufferten nærmere

Mens politiet arbejder ved stationen, er der indsat togbusser mellem Køge og Solrød Strand, oplyser DSB.

Togbusserne kører efter togenes normale minuttal, og standser ved alle stationer mellem Køge og Solrød Strand.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere