Mistænkelig mand efterlyses efter brand

Fyns Politi vil gerne tale med en mand, som stod og så på en brand i Havnegade i Odense

Fyns Politi mener, at søndagens brand hos virksomheden Marius Pedersen på Havnegade i Odense kan være påsat.

I den forbindelse vil politiet gerne tale med en mand, som stod og så på branden.

Flere vidner har overfor politiet fortalt, at den mistænkelige mand stod på Havnegade overfor brandstedet.

- Vi kan endnu ikke sige noget endeligt om brandårsagen, men resultaterne fra de foreløbige undersøgelser betyder, at vi desværre ikke kan udelukke, branden var påsat. I den forbindelse vil vi gerne høre fra vidner, der kan have set en mand, der befandt sig i området, siger politikommissær Danny Glintborg fra Fyns Politi.

Manden beskrives som 170 - 180 cm høj og almindelig til kraftig af bygning. Han var iført mørkt tøj.

- Vi vil gerne vide, hvad manden foretog sig i området, og vi vil gerne i forbindelse med ham, så vi finde ud af, om vi kan udelukke ham fra vores efterforskning, siger Danny Glintborg.

Ved branden blev værdier for omkring 100.000 kroner ødelagt på virksomheden. Desuden var der en del skader på anlæg og materiel. Ingen mennesker kom noget til.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere