Mistænkelig taske fundet i Tivoli

Politiet har undersøgt kufferten, og den viste sig at være uskadelig

En mistænkelig kuffert fik torsdag eftermiddag Københavns Politi til at evakuere hele Tivoli midt i byen. Evakueringen stod på i halvanden time, hvor politiet og eksperter undersøgte kufferten.

Til sidst kunne de dog konstatere, at den var uskadelig, og afspærringerne er nu ophævet.

Tidligere på dagen sagde Lars Krabbe, der er politikommissær ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet:

- Det er rigtigt, at vi er tilstede på grund af et mistænkeligt fund, og som en del af en fuldstændig almindelig procedure, så spærrer vi selvfølgelig af og undersøger tingene.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var både betjente og militærets bomberyddere til stede i området omkring restaurant Grøften og pantomime teatret, hvor 'rulle-marie' undersøgete kufferten.

(Foto: Philip Davali)
(Foto: Philip Davali)

Alt trafik ad Vesterbrogade foran Tivoli blev omdirigeret, mens flere gæster i Tivoli blev evakueret fra omkringliggende restauranter.

- Tjeneren kommer pludselig hen og siger: Jeg er ked af det, men jeg må stoppe jer, og I skal forlade stedet med det samme, fortæller Peer Kaae, som spiste frokost med en række venner i Grøften, da politiet evakuerede restauranten.

- Da vi kommer ud, ser jeg tre betjente i skudsikre veste. Der går det op for mig, at det er alvorligt, siger han til Ekstra Bladet.

Københavns Politi ville umiddelbart ikke uddybe, om Tivoli har modtaget en bombetrussel i forbindelse med fundet af kufferten, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev gæster i restaurant Grøften evakueret med beskeden om, at der forelå en 'trussel'.

(Foto: Philip Davali)
(Foto: Philip Davali)

Ifølge Københavns Politi er kufferten fundet tæt ved Tivolis ikoniske hovedindgang.

Ifølge Tivolis presseafdeling er det kun et begrænset område af parken, der var afspærret.

- Vi evakuerede den del af parken, der ligger oppe ved hovedindgangen, siger kommunikationskonsulent Ellen Dahl til Ekstra Bladet.

1 af 2 
2 af 2 Foto: Privat
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere