Mistænkeligt dødsfald i lejlighed

Københavns Politi var søndag aften til stede i en lejlighed i Tårnby, hvor en person blev fundet død

Politiet arbejder stadig på stedet. Foto: Kenneth Meyer.
Politiet arbejder stadig på stedet. Foto: Kenneth Meyer.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Sidste: Rene Bro, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi, oplyser tidligt mandag morgen, at man endnu ikke endegyldigt kan sige noget om dødsårsagen. Vi er i gang med flere undersøgelser, og de fortsætter mandag. Vi har dog ikke umiddelbart mistanke om, at der skulle være foregået noget kriminelt, siger efterforskningslederen til Ekstra Bladet.

En anmeldelse om et mistænkeligt forhold i en lejlighed på Tårnby Torv fik søndag aften politiet til at rykke ud.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Thomas Hjermind til Ekstra Bladet.

- Vi får en anmeldelse om et mistænkeligt forhold, og da vi kommer frem er en person kommet til skade, siger Thomas Hjermind til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Da Ekstra Bladets mand kom frem, var politiet i gang med at arbejde på stedet ved at sikre sig spor og tale med vidner.

Kort før midnat bekræftede politiet over for Ekstra Bladet, at en mand var død på adressen, og at det var tale om et mistænkeligt dødsfald.

- Der er nogle ting, vi ved, og der er nogle ting, vi ikke ved. Manden er endnu ikke identificeret, men vi kan sige, at det ikke er manden, der bor i den pågældende lejlighed, for ham har vi talt med, forklarer efterforskningsleder Esben Godiksen til Ekstra Bladet uden at ville gå nærmere ind i, hvad der gør dødsfaldet mistænkeligt.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.29. Også Hovedstadens Beredskab var til stede ved lejligheden. 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer