Mistænkeligt dødsfald: Person fundet død

Politiet kalder dødsfaldet mistænkeligt

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateres klokken 09.43: Artiklen er opdateret, efter Ekstra Bladet har talt med politiet.

En mand blev fredag aften fundet død i en lejlighed i Esbjerg.

Dødsfaldet betegnes som mistænkeligt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

'Politiet har fredag aften og nat været til stede ved en lejlighed på skoleparken i Esbjerg, hvor en person er fundet død', skriver politiet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.20 fredag aften og pakkede først sammen midt på natten omkring klokken 4.

- Vi kan ikke med sikkerhed sige, om der er tale om en naturlig død. Derfor undersøger vi dødsfaldet som mistænkeligt, uddyber vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholm.

Ikke identificeret
De pårørende er foreløbigt underrettet. Det vil sige, at de har underrettet dem, politiet tror, er de pårørende til den afdøde.

- Vi har ikke helt fået identificeret den døde endnu. Derfor er det en foreløbig underretning, forklarer den vagthavende.

Der er flere faktorer, der gør, at han ikke er identificeret endnu. Hvilke kan politiet ikke uddybe på nuværende tidspunkt.

Politiet afholder ligsyn mandag, hvor man undersøger, hvordan manden har mistet livet.

- Vi er færdige ude på stedet og gør ikke mere i løbet af weekenden. Vi afventer konklusionen fra ligsynet, siger Erik Lindholm.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere