Mistænkeligt dødsfald

En mand er mandag middag blevet fundet død på sin bopæl ved Kolding. Politiet kategoriserer det som et mistænkeligt dødsfald

En 70-årig mand er fundet død under mistænkelige omstændigheder.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 70-årige blev fundet af en hjemmehjælper under et 'rutinemæssigt besøg' i sit hjem i Hejls lidt uden for Kolding omkring klokken 11.30.

Efterfølgende har der været stor aktivitet ved huset, hvor teknikere, hundefører og retsmedicinere har arbejdet intensivt.

Politiet oplyser, at manden formentlig vil blive obduceret for at fastslå den præcise dødsårsag.

Politiet ønsker ikke at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen