Mistænkt dobbeltmord på ældre ægtepar fortsat en gåde

Politiet er på bar bund efter, hvad formodes at være et brutalt dobbeltdrab på ældre svensk ægtepar

En hjemmehjælper fandt 6. oktober et ældre ægtepar dræbt i deres lejlighed i Arlöv uden for Malmö. Foto: Ritzau Scanpix
En hjemmehjælper fandt 6. oktober et ældre ægtepar dræbt i deres lejlighed i Arlöv uden for Malmö. Foto: Ritzau Scanpix

Grazyna på 79 og Kjell på 74 blev 6. oktober fundet dræbt i deres hjem i Arlöv nær Malmö, og politiet har ikke mange spor at gå efter.

Se også: To døde i Sverige: Mistanke om dobbeltmord

Ifølge Kvällsposten var det en hjemmehjælper, der fandt parret og slog alarm til politiet. Kjell sad død i sin kørestol, og Grazyna lå lidt derfra. Dele af lejligheden skal angiveligt have været dækket af blod.

I TV-programmet 'Efterlyst' på den svenske kanal TV3 er det ifølge Kvällsposten kommet frem, at der blev ringet på døren hos parret dagen inden, mens en hjemmehjælper var i lejligheden. Da Grazyna åbnede døren, var der dog ingen.

Da hjemmehjælperen efterfølgende tog derfra, så vedkommende en ukendt person lige i nærheden af lejligheden.

- Vi er interesserede i at komme i kontakt med en person, som omkring 10.40 mødte en kvindelig hjemmehjælper i nærheden af lejligheden. Personen er ikke mistænkt, men vi vil gerne vide, hvem personen er, siger drabsefterforsker Stefan Svensson i 'Efterlyst' på TV3.

Parrets lejlighed i Arlöv er fortsat spærret af, mens politiet foretager kriminaltekniske undersøgelser. Politiet har ifølge de svenske medier afhørt flere end 100 personer.

Politiet har endnu ingen teori om et muligt motiv. De har tidligere oplyst, at parrets lejlighed så ud til at være blevet rodet igennem, men der er ingen tegn på, at noget rent faktisk blev stjålet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere