Mistænkt for drabet på Tova: Tidligere politianmeldt af hendes forældre

En af de anholdte mænd, der er sigtet for drabet på den 19-årige svenske pige Tova, blev så sent som for et par måneder siden politianmeldt af Tovas forældre for mishandling af deres datter

En 22-årig mand, der er blandt de tre anholdte for drabet på den kun 19-årige svenske pige Tova Moberg, kendte hende ikke bare perifert fra folkeskolen. Han havde snarere et tæt forhold til hende, og blev i foråret politianmeldt af hendes forældre for at have mishandlet deres datter.

Det skriver både Aftonbladet og Expressen, der har talt med kilder tæt på familien.

Tommy Hällström, der er en nær ven til familien, udtaler sig på vegne af dem:

- Derefter (efter politianmeldelsen red.) er der kommet oplysninger frem om, at han både har slået hende og krænket hende verbalt, siger han til Expressen.

Konfronterede mistænkt
Derudover fortæller han, at den mistænkte mand blev opsøgt af Tovas fader, efter hun ikke var kommet hjem i søndags.

- Han (faderen red.) spurgte, om han vidste, hvor Tova befandt sig, men han nægtede og sagde, at han ikke havde nogen anelse. Han påstod selv, at han blev urolig for, at Tova var forsvundet og ville være med til at lede efter hende, siger Tommy Hällström.

Til Aftonbladet fortæller en kilde tæt på familien, at Tova mødte den mistænkte mand, da hun var omkring 14-15 år gammel.

- Siden da har hun været med ham, siger den anonyme kilde uden dog at uddybe relationen nærmere.

Efter politianmeldelsen tilbage i foråret troede familien, at deres relation var ovre.

Politiet er blevet forholdt oplysningerne om politianmeldelsen, men de afviser at kommentere historien.

Foto: Privat/Aftonbladet 112 - 16. maj. 2017 - kl. 10:40 Tovas far i rørende afsked: 'Det er slut, Tova er fundet død. Nogen har taget hendes liv'

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere