Mistænkt for groft voldtægtsforsøg på station

Politiet efterlyser en mand med en rød hue, der er mistænkt for at stå bag et groft voldtægtsforsøg på Rødovre Station

Foto: Københavns Vestegns Politi
Foto: Københavns Vestegns Politi

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Ved du, hvem denne mand er?

Det er politiets spørgsmål, efter de 30. november fik en anmeldelse om et groft voldtægtsforsøg.

Episoden fandt sted på Rødovre Station omkring klokken 3.11 natten til lørdag. Her blev en 40-årig kvinde overfaldet af en mand, der lagde hende nede. Heldigvis kom kvindes kæreste hende til undsætning, og det lykkedes ham at redde kvinden.

Efterfølgende flygtede den mistænkte, men det lykkedes politiet at få fat i overvågningsbilleder, som nu bliver offentliggjort.

Foto: Københavns Vestegns Politi
Foto: Københavns Vestegns Politi
 

- Der er tale om et usædvanligt groft overfald. Heldigvis er de overvågningsbilleder, vi har i sagen, relativt tydelige. Vi håber derfor på, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere gerningsmanden, siger leder af overgrebssektionen Rikke Thestrup.

Manden beskrives som: mand, dansk, ca. 35 år gammel, ca. 185-190 cm. høj, alm. af bygning, rødblond kort skæg. Han var iført en mørk jakke og rødlig hue med gult mærke.

Kan du genkende manden, eller har du øvrige oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes hele døgnet på 43861448

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere