Mistænkt for grove sexoverfald: Bliver frivilligt bag tremmer

41-årig mand er mistænkt for at stå bag to sex-overfald begået med ti års mellemrum

En 41-årig mand, som ifølge politiet står bag to grove sex-overfald med ti års mellemrum, har frivilligt fået forlænget sin varetægtsfængsling i fire uger. 

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Poiliti.

Det 41-årige mand, som nægter sig skyldig, blev anholdt 21. juni på sin bopæl i Veksø. Samme dag fik han af en dommer opretholdt sin anholdelse i tre døgn, så politiets retsgenetiske teknikere kunne sammenligne en spytprøve fra manden med DNA fundet i de to voldtægtssager.

Her lød svaret, at det var mere end en million gange mere sandsynligt, at DNA'et fundet i sagerne stammede fra den sigtede end en fra anden person.

En 33-årig kvinde blev voldtaget ved et skovområde ved Hornbæk 17. maj. Nu har politiet anholdt en formodet gerningsmand. Foto: Kenneth Meyer 112 - 22. jun. 2018 - kl. 11:53 DNA knytter mand til to grove voldtægter

Undersøger andre sager
I forbindelse med efterforskningen undersøger politiet nu, om manden kan knyttes til andre uopklarede sager.

- Der er ikke yderligere sigtelser på vej mod ham lige umiddelbart, men det skal ikke være noget hemmelighed, at vi undersøger andre tilsvarende forhold for at se, om der kunne være en sammenhæng der også, siger efterforskningsleder Lau Thygesen til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der ikke har været andre DNA-hit på manden i politiets systemer.

Politiet vil ikke oplyse mere om sagen på nuværende tidspunkt. FOTO: Kenneth Meyer. 112 - 18. maj. 2018 - kl. 16:57 Politi: Her foregik formodet voldtægt

- Men derfor skal vi alligevel kigge en del andre uopklarede og lignende sager igennem, siger Lau Thygesen.

Slog til med ti års mellemrum
Ifølge politiet begik den 41-årige senest en fuldbyrdet voldtægt mod en 33-årig kvinde ved Hornbæk Plantage i maj i år. Kvinden var ude og løbe, da en mand omkring klokken 14 greb hende bagfra og udsatte hende for overgreb.

I forbindelse med efterforskningen lykkedes det teknikerne ved Nordsjællands Politi at sikre sig DNA fra gerningsmanden, blandt andet på kvindens bukser.

Der blev sendt ni patruljevogne, teknikere og hunde til Hornbæk Plantage, da politiet modtog en anmeldelse af en voldtægt af en 33-årig kvinde. Foto: Kenneth Meyer 112 - 18. maj. 2018 - kl. 08:24 Politi: 33-årig kvinde voldtaget i skov

DNA'en vidste sig at matche DNA sikret i en 10 år gammel voldtægtssag i Søsum på Sjælland.

Her blev en 17-årig pige udsat for voldtægt af anden kønslig omgang, da en gerningsmand om natten 27. april 2008 overfaldt pigen, der var på vej hjem fra en bytur. Også her greb gerningsmanden sit offer bagfra og trak hende ind i et krat.

Den gang fortalte politiet, at pigen gjorde 'passivt modstand', og at overfaldsmanden derfor opgav sit forehavende og stak af.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere