Mistænkt i grov sexsag: Menneskejagt på farlig 33-årig

Fyns Politi efterlyser afrikansk udseende mand, der mistænkes i grov voldtægtssag og betegnes som farlig

Den 33-årige Ambrose Makabala (billedet)  efterlyses af Fyns Politi i forbindelse med efterforskning af en grov voldtægtssag i Odense. Foto: Fyns Politi
Den 33-årige Ambrose Makabala (billedet) efterlyses af Fyns Politi i forbindelse med efterforskning af en grov voldtægtssag i Odense. Foto: Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser nu en 33-årig mand af afrikansk oprindelse i forbindelse med efterforskningen af en voldtægtssag. Mandens navn er Ambrose Makabala, og efter politiets opfattelse har han onsdag gjort sig skyldig i fuldbyrdet voldtægt mod en 22-årig kvinde.

Det skal være sket på en privat adresse i Odense.

Carsten Dichmann, efterforskningschef i Fyns Politi oplyser, at borgere, der støder på Ambrose Makabala under ingen omstændigheder skal tage kontakt til den efterlyste mand.

Ring med det samme
- Folk skal simpelthen ringe til politiet med det samme. Vi kender ham i forvejen for personfarlig kriminalitet, og jeg vil betegne ham som farlig. Når vi går ud på den her måde er det, fordi der er tale om en grov sag. Mere kan jeg af hensyn til efterforskningen ikke sige, fortæller Carsten Dichmann.

Som led i eftersøgningen er der sat overvågningskameraer op på vejbroer til og fra landsdelen. Det er politiets opfattelse, at Ambrose Makabala stadigvæk befinder sig på Fyn, men han har også relationer til København og Nordsjælland.

Ambrose Makabala har en tatovering på halsen med ordlyden 'Al Jas'. Han er 174 centimeter høj og muskuløs af bygning. Han har kortklippet sort hår og brune øjne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere