Mistænkt i ny sag: Politiet har anholdt efterlyst mand

Tidligere dømt storrøver er mistænkt i ny sag og skal fremstilles i grundlovsforhør

Politiets officielle efterlysningsfoto af den 49-årige eftersøgte. Foto: Københavns Vestegns Politi
Politiets officielle efterlysningsfoto af den 49-årige eftersøgte. Foto: Københavns Vestegns Politi

Politiet har anholdt den 49-årige mand, som de efterlyste i tirsdag.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mente, at manden, Tayeb Si M'Rabet, opholdt sig i Danmark, selvom han var udvist for bestandig.

Han er kendt for at være en af hovedmændene bag et af de største røverier i Danmarks historie, hvor han sammen med en række andre plyndrede Dansk Værdihåndtering for mindst 62 millioner kroner.

Gerningsmændene blev tilbage i 2010 tilsammen idømt en fængselsdom på 100 år.

Politiet opfordrede i tirsdags til, at man ikke selv tog kontakt til Tayeb Si M'Rabet,men at man skulle ringe til politiet.

Manden skal nu fremstilles i grundlovsforhør, mistænkt for forsøg på røveri, oplyser politiet i dag.

Ekstra Bladet skrev i går, at et røveri i Københavns-området sandsynligvis blev afværget, da politiet torsdag 21. november om aftenen anholdt fire svenske mænd, og at politiet mistænker den dømte og udviste stor-røver Tayeb Si M'rabet for at spille en væsentlig rolle i planlægningen af det.

Politiet bevogtede Loomis i Taastrup i dagevis frem til anholdelserne i Herlev forrige torsdag. Værdihåndteringsfirmaet var angiveligt mål for det planlagte røveri. Foto: Presse-fotos.dk Krimi Kæmpe kup mod penge-central afværget: Politiet jager løsladt stor-røver

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere