Mistænkt øksemand anholdt på pornoklub

Anholdelsen af manden, der er mistænkt for et økseoverfald og bankrøveri, foregik udramatisk

Video: Kenneth Meyer

Ved du noget om sagen eller anholdelsen? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Den 29-årige Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, der er mistænkt for et umotiveret økseoverfald på et tilfældigt 19-årigt par i Birkerød og et bankrøveri i Ringsted, blev, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, anholdt på pornoklubben Club 34 på Istedgade i København.

Pornoklubben er blandt andet kendt for at servere en såkaldt velskænket fadøl, der bliver skænket med en dildo som håndtag, som en kvinde sætter sig ned over. Information har tidligere beskrevet sådan et besøg på Club 34.

Anholdelsen skete i aftes kort før kl. 22.00.

Politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi kalder det sted, som manden blev anholdt, for en bar.

- Hvordan fandt I frem til ham?

- Det er simpelthen via offentlighedens hjælp, og det er også derfor, vi gik så massivt ud i går og efterlyste ham - også med hans identitet - for at få nogle henvendelser. Og det får vi så i går aftes ved 21-tiden, siger han.

Politiet offentliggjorde i går dette billede af den formodede øksemand og hans identitet. Politifoto
Politiet offentliggjorde i går dette billede af den formodede øksemand og hans identitet. Politifoto
 

Se også: Mistænkt for økseoverfald: Nu afslører politiet hans identitet

Hele dagen i går var politiet på en massiv og svært bevæbnet menneskejagt på den mistænkte, men selve anholdelsen var anderledes udramatisk.

- Jeg vil ikke gå i detaljer med det. Men jeg kan sige så meget, at det lykkes at få ham anholdt, uden at det gav nogle problemer, siger Lau Thygesen og fortsætter:

- Vi havde rigtig mange ressourcer på arbejde i går, fordi vi også havde en hændelse tidligere på dagen (bankrøveriet, red.), så vi var selvfølgelig ude og jagte en gerningsmand, som vi betragtede som farlig. Derfor havde vi selvfølgelig de fornødne ressourcer og havde taget de fornødne forholdsregler, når vi går ind sådan et sted, siger han.

Den 29-årige mistænkte blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut i aftes, og i dag klokken 13 bliver han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Lyngby, sigtet for drabsforsøg og bankrøveri.

Dette overvågningsbillede fra Circle K-tanken i Birkerød, hvor det unge par blev overfaldet med en økse lørdag aften, offentliggjorde politiet søndag morgen. Foto: Politiet
Dette overvågningsbillede fra Circle K-tanken i Birkerød, hvor det unge par blev overfaldet med en økse lørdag aften, offentliggjorde politiet søndag morgen. Foto: Politiet

Den efterlyste mands far, Abdelkader Salem Al-Tamimi, stod frem i går, og fortalte, at hans søn netop var blevet løsladt fra fængslet. Foto: Ole Steen 112 - 19. feb. 2018 - kl. 13:25 Far til mistænkt øksemand: - Det stresser os alle

Politiinspektøren kalder det en atypisk sag.

- Det er jo en atypisk sag, at vi i den grad har et så voldsomt og umotiveret overfald med en økse, og så bagefter jagter en gerningsmand, som efterfølgende laver andet kriminalitet, blandt andet røveri mod en bank, hvor man har truet med en kniv. Det gør, at vi er nødt til at sikre os, at vi får ham anholdt så hurtigt som muligt, og der har vi så brugt et tværgående samarbejde med Rigspolitiet og politikredsene på Sjælland, siger Lau Thygesen, der takker offentligheden for hjælpen.

- Det betyder rigtig meget for os, at vi får den, for vi har ikke øjne på hvert gadehjørne, men det har vi, når vi får offentligheden med ind over, siger han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere