Mistænkt voldtægtsmand er stukket af fra psykiatrisk hospital

Er søgt mod en station i Københavnsområdet i aftes

Den 33-årige Ambrose Makabala (billedet)  efterlyses af Fyns Politi i forbindelse med efterforskning af en grov voldtægtssag i Odense. Foto: Fyns Politi
Den 33-årige Ambrose Makabala (billedet) efterlyses af Fyns Politi i forbindelse med efterforskning af en grov voldtægtssag i Odense. Foto: Fyns Politi

Den 33-årige Ambrose Makabala, som Fyns Politi mistænker for at stå bag en grov voldtægt mod en 22-årig kvinde i Odense i onsdags, er forinden stukket af fra psykiatri-hospitalet Sankt Hans Hospital i Roskilde.

Det fortæller efterforskningschef Carsten Dichmann fra Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Makabala er i forvejen kendt for personfarlig kriminalitet, og årsagen til, at politiet går så usædvanligt ud med navn og billede på en person, som altså indtil videre alene er mistænkt, er, at han er farlig.

- Og så er der tale om en meget grov sag, siger Carsten Dichmann til Ekstra Bladet.

Fyns Politi fik torsdag aften en række tip om, at Ambrose Makabala skulle være søgt mod Københavns-området. Nærmere betegnet et område ved en station.

Se også: Mistænkt i grov sexsag: Menneskejagt på farlig 33-årig

Men det er fredag morgen klokken 7 stadig ikke lykkedes at få manden anholdt.

- Det er vores opfattelse, at han var i København i aftes. I dag kan han principielt være i hele landet, siger Carsten Dichmann videre.

Det er ikke meget, der endnu er kommet frem om den voldtægt, som Ambrose Makabala er mistænkt for at have begået. Og Carsten Dichmann vil af hensyn til efterforskningen heller ikke røbe mere fredag morgen.

- Vi mangler endnu at afhøre vidner, siger Dichmann.

Det er allerede meldt ud, at voldtægten skulle være sket på en privat adresse i Odense.

Hvis man har oplysninger om den 33-åriges færden eller opholdssted, kan politiet kontaktes på tlf.: 114. Politiet fraråder folk at tage kontakt til manden. I stedet skal man ringe til politiet med det samme.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen