Mistænkte anholdt efter groft overfald på lesbisk par

Politiet i London bekræfter anholdelse af mistænkte i forbindelse med usædvanligt groft overfald på lesbisk par på en dobbeltdækkerbus i London

Melania og Chris blev slået til blods i en dobbeltdækkerbus af nogle unge mænd, der ville have, at de kyssede hinanden. Privatfoto
Melania og Chris blev slået til blods i en dobbeltdækkerbus af nogle unge mænd, der ville have, at de kyssede hinanden. Privatfoto

Et billede af et lesbisk par, der er blevet gennembanket til blods af en gruppe mænd i en dobbeltdækkerbus i London, har spredt sig som en løbeild på de sociale medier. Og adskillige medier rundt omkring i verden har også beskrevet sagen.

Men nu er der godt nyt i den meget omtalte sag. Politiet i London bekræfter nemlig nu, at de har anholdt fire unge teenagere i alderen 15 til 18 år i forbindelse med det usædvanlige grove overfaldt mod det lesbiske par. De fire unge drenge bliver nu afhørt på diverse politistationer i London. Her vil de blive sigtet for røveri samt grov vold. Ud over den grove vold fik de to kvinder nemlig også stjålet flere af deres ejendele.

Det skriver flere medier, heriblandt Metro.

Og politiet har også selv lagt et opslag ud på Twitter omkring anholdelserne. Her skriver politiet:

'Der er nu foretaget anholdelser i sagen, men efterforskningen er stadig i gang. Hvis du har nogen information omkring overfaldet, skal du henvende dig til Metropolitan Police.'

Den 28-årige Melania Geymonat fra Uruguay, der arbejder for Ryanair, har angiveligt brækket sin næse i forbindelse med det grove overfald. Hendes kæreste, Chris, fra USA blev også gennembanket i forbindelse med overfaldet. Begge kvinder blev efterfølgende behandlet for deres skader på et hospital.

Se også: Homoseksuelle kvinder overfaldet: Nægtede at kysse foran mænd

Melania, der bor i Bishop's Storford i Hertfordshire, fortæller, at hun sad foran i bussen på øverste dæk i en dobbeltdækkerbus, fordi de ville nyde udsigten. I forbindelse med busturen blev det lesbiske par dog pludselig tilsvinet verbalt af en gruppe unge mænd, der ville have, at det lesbiske par kyssede hinanden. De unge mænd lavede også seksuelle bevægelser, men de råbte grove fornærmelser mod parret.

Det hele udviklede sig pludselig til et voldsorgie, hvor de to kvinder blev udsat for grov vold.

Den fungerende premierminister Theresa May har også udtalt sig i sagen:

- Her var der tale om et sygeligt angreb, og mine tanker går til de to kvinder, der er ofre i sagen. Ingen skal nogensinde behøve at skjule, hvem de er, eller hvem de elsker. Vi må arbejde sammen om at stoppe volden mod LGBT-samfundet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere